Snak

Læser for tiden:

Den hemmelige tale - Tim Rob Smith.

Opfølgeren på hans debutroman, "Barn nr.44", som jeg læste for nyligt, og var ret vild med.

Ellers lytter jeg også for tiden til "Giganternes fald" af Ken Follett.

Begge virker bestemt lovende, so far.

Fik læst den her på siden kraftigt anbefalede ´Everything is Illuminated´ for nylig. Rigtigt dejlig bog som man griner meget af, men samtidig spekulerer lidt over bagefter, både sprogligt og strukturelt er den ret innovativ, jeg kan forestille mig at en del går tabt ved oversættelse. Jeg så også filmen efterfølgende, men synes den var ret skuffende, ikke noget jeg kan anbefale.

Er så småt begyndt på The Road, startede ud med at læse den på Dansk, men fik travlt med andre ting, og mit bibliotek fik den tilbage på engelsk, så læser den på originalsproget nu.

Spottede desuden en bog fra Luna Christofi, antageligvis en selvbiografi, nogen der har erfaringer med denne?

"Spottede desuden en bog fra Luna Christofi, antageligvis en selvbiografi, nogen der har erfaringer med denne?"

Hvis det er mestrenes liga du taler om, så har jeg læst den.

Den er ok, men er blottet for afslørende detaljer(af både den ene og den anden art), hvis det er hvad man er ude efter.

Hun har et godt forhold til de spillere og trænere hun interviewer, hvilket også fremgår ret klart af bogen og der er ikke meget "snavs" at finde om fodboldens store personligheder.

Når det så er sagt, så er hun da et begavet menneske, og jeg var ok underholdt.

Den ligger bestemt ikke i toppen af biografier jeg har læst, dog ej heller i bunden(hvor i øvrigt David Beckham og Katja Keans befinder sig).

Er blevet færdig med Dommedag Als. Fuld fortjent, den har fået megen hæder. Godt skrevet, detaljeret og kildematerialet er sgu imponerende.
Holder Slagtebænk Dybbøl samme høje standard?

Er gået igang med Jan Hansens nye oversættelse af Dostojevskijs "Forbrydelse og Straf".

"Er gået igang med Jan Hansens nye oversættelse af Dostojevskijs "Forbrydelse og Straf". "

Spændende. Har kun læst den gamle udgave. Glæder mig til, at høre hvad du synes.

Jeg er netop blevet færdig med "Some Interesting Memories - A Paradoxical Life" af Raymond Smullyan. Det er utvivlsomt mine dårligst investerede 35 AUSSIE $ nogensinde... Bogen kan anbefales til absolut ingen.

Til krimenødderne kan jeg anbefale Johan Theorin. Jeg har læst "Nattefokk" og "Skumringstimen". Jeg tror Nattefokk hedder Nattestorm på dansk. En anbefaling er måske så meget sagt og det samme er krimi, da især Nattefokk bevæger sig lidt ind i gysergenren også. At jeg ikke vil kalde det en decideret anbefaling skyldes alene, at det ikke er min genre og har du læst én moderne krimi, har du læst dem alle. Disse er dog fri for de drikfældige superpolitimænd og det oplagte boyband-agtige galleri, som ellers præger markedet.
Det er ikke fabelagtige bøger, men jeg synes de er ganske læsbare. Hans beskrivelser af Öland er gode og han får dem vævet ind, uden at det bremser handlingen, således at det stadig tager karakter af page turners. Det er en uafhængig serie på 4, som knyttes til årstiderne. Flere af personerne deltager tilsyneladende i flere af bøgerne, men man kan fint læse dem hver for sig.

Jeg har ligeledes læst "Manden under trappen" af Marie Hermanson. En velfungerende thriller, hvor plottet dog var lidt for let at gætte sig til. Hermanson skrivestil er blevet beskrevet som eventyr for voksne, hvilket jeg ikke synes er helt ved siden af.

Hvis man kan lide bøger om det overnaturlige, så kan jeg klart anbefale Joe Hills "Horns" og "Heartshaped Box" (der på dansk har fået den idiotiske titel "dødens jagt").

Hill er god til at finde på et originalt plot, der er en fin balance mellem spænding og karakterer med dybde, og begge bøger har en stribe gode, nuancerede betragtninger om, hvad der egentligt er godt og ondt.

Jeg har også ´Heartshaped Box´ af Stephen King Jr. på to-do listen ... selvom anmeldelserne er meget varierede. Man frygter lidt, at den kun har fået så meget omtale pga. kendis-effekten.

I weekenden læste jeg ´Skrig under vand´ af Øbro og Tornbjerg. Den vandt Politikens Krimikonkurrence sidste år, men jeg fatter virkelig ikke hvorfor. Den er uoriginal og meget nemt gennemskuelig og persongalleriet er nærmest karikeret med de klichéfyldte og endimensionelle karakterer. Spild af tid - hold jer væk.

Jeg giver ikke to potter pis for de prisuddelinger. Jo Nesbø´s Flagermusmanden er det værste lort og jeg ville ikke engang bruge den som underlag i knægtems kaninbur, alene ud fra frygten om at videnskaben tager fejl og Sofus faktisk kan stykke nogle ord sammen. Det ville være dyreplageri. Ej heller ville jeg pakke fisk ind i den, da den er så elendig at det kan smages og med garanti smitter af.

Danseband-musikeren har taget en ferietur til Australien og er pludselig rustet til at proppe samfundskritik af værste skuffe, ind i sin ligegyldighed af en bog. Han er jo nærmest blevet Aboriginal af turen. Han pakker så dette ned i en kasse med en ussel historie, et persongalleri som minder mig om en dancegruppe fra 90´erne, samt den mest slidte antihelte-skabelon som findes.
Harry Hole vælter så rundt i Sydney, det ene øjeblik skarp som en kirurgs skapel, det næste på en rus af stoffer og sprut, pulende luddere i øst og vest, sovende med hjemløse i parker og så tilbage igen. Fy for helvede, hvor er den bog en legemliggørelse af samtlige fordomme man måtte have om den moderne krimi.