Snak

nu talen falder på johannes v. jensen og "kongens fald", så er i. p. jacobsen´s "niels lyhne" også en klassiker der nemt kan måle sig med førstnævnte. sproget er gammeldags, men sproget er så knitrende flot og magisk, at man glemmer at det er skrevet af en dansker.

er man blevet bidt af johannes v. jensen, så kan man med fordel læse hans to tidligere amerika-romaner "madame d’ora" og "hjulet", der er meget overset i mine øjne. hans "himmerlandshistorier" er også fantastiske.

- Så kan det i hvert fald kun gå fremad efterfølgende.

Hehe, kunne ikke være mere enig. Damn jeg synes Jussi er opreklameret (har læst to bøger)

Well, så køber jeg "I hundenes vold" i stedet.

Normalt er jeg lunken overfor sportsbiografier, men David Millar får nok en chance:

http://www.feltet.dk/nyh…kriver_bog/

Jeg har lidt indtryk af at det meste allerede er er skrevet om sporten og jeg savner nogen som indrømmer at de var et hyklerisk skvat, frem for at ligge den over på "sporten", "alle gjorde det" og hvad der nu ellers kommer fra den kant. Det lugter altid af offermentalitet og folk som forgæves vil pynte på et blakket eftermæle. Salgstallet afhænger vel af hvem og hvor mange han magter at inkriminere.

Millars udgangspunkt er vist det sædvanlige med kun at inkriminere sig selv.

Ja, det er morsomt som de pludselig udvikler en samvittighed, når karrieren lakker mod enden.

Det er da ikke utænkeligt, at han har noget på hjertet, men jeg forholder mig skeptisk. Min aversion skal nok ses i lyset af min tilsavrende mod sporten, som jeg har det ambivalent med at man stadig kalder smuk.

@ JdW

Så blev jeg færdig med den nye oversættelse af Forbrydelse og Straf. I følge oversætteren er den mere tro mod originalen, og der er ikke foretaget ændringer i selve historien. Den er bestemt værd at læse, men den bærer selvfølgelig præg af at have 150 år på bagen, men detaljerigdommen er stor, og jeg læste den i mindre doser end normalt.


Jeg kaster mig heller ikke umiddelbart over Idioten og Brd. Karamazov selv om de står min to read liste.

repos,

ang. dostojevskij, så læs også "kældermennesket" og "dødens hus". det er to fantastiske værker - óg heldigvis ikke så store og tykke at komme igennem.

Hehe min kone sagde efter at have læst forbrydelse og straf, at det vart en straf at læse den. Men 700 siders gammelt sprog er nok også lidt for meget - den nye oversættelse er mindre tung måske?

Jeg har kun læst den nye oversættelse, så det kan jeg af gode grunde ikke afgøre. Jeg synes dog ikke den var overdrevet tung at læse, men hvis det er bestemt heller ikke krimilitteratur a la Jussi Adler, som gør en dyd ud af at skrive kønsløst.

Der er til gengæld en hel navne at holde styr på i Forbrydelse og Straf, og det gør det ikke lettere, at folk har tre forskellige navne plus kælenavne. Tilmed minder nogle af navnene ret meget om hinanden. Efterhånden fik jeg dog styr på, og så var det intet problem.

Nu vil jeg kaste mig over Roberto Bolanos og hans De vilde detektiver.