Snak

Så har jeg læst 132 sider i "ekstremt højt og utrolig tæt på" - synes den er lidt for underlig, kunne heller ikke med Paul Auster. Ved sgu ikke, men det fænger mig slet ikke. Farmorens livs historie er kedelig, og alle tvistne på siderne er forvirrende og irritere mig, fortæl mig hvorfor jeg skal læse den færdig :-)

Nu læser jeg Frankie Machine, det ved man da hvad er :-)


Nogle af jer der har læst Mo Hayder; Tokyo? Har læst flere steder, at folk kalder det noget af det bedste krimi der er skrevet.

Så har jeg læst 132 sider i "ekstremt højt og utrolig tæt på"

Siden kl. 20:43? :)

I går Pibe, og ja der er jo en del billeder så 132 sider, er egentlig ikke så vildt.

Det er selvfølgelig lidt sent nu du er igan, men eftersom JSF i høj grad er en forfatter der lever på sin evne til at lege med sproget (med trods alt også med mediet i det konkrete værk) så er han en af de forfattere hvor der går for meget tabt når man læser den oversat, frem for på originalsproget.

Det har du nok ret i, jeg kan godt se den mpske ville fange mere på original sproget. Men nu har jeg da givet ham en chance, men måske er det bare ikke min type bøger, men jeg er åben for meget. Jeg gik også død i newyorker-trilogien, synes lidt jeg kan nikke genkendende hertil.

Nu prøver jeg at låne "jeg er en hær" og se om den er noget, kunne være fedt med lidt afveksling. Den var du ret vild med ikke repos?

Bogen er af metafiktiv karakter (ligesom i øvrigt Austers NY-trilogi). Måske det bare er den meget ekstensive legen med form, sprog, identitet, "virkelighed" osv. der generelt ikke falder i din smag.

Jeg kan godt li´ begge bøger. Måden Auster dekonstruerer krimien på, synes jeg er et kæmpe plus. Men det er klart at faren for at formeksperimenterne tager overhånd er tilstede.

Det lyder sgu meget rigtigt :-)

Jeg skal på ferie og det er altid lækkert med noget letlæst til en ledig stund, så den står ofte på noget Stephen King eller lignende. I denne omgang havde jeg fundet Unni Lindells "Honningfellen". Problemet er at jeg er som en fed dreng efter kage og da der ikke var noget at lave på arbejde, har jeg ædt den. Det er en OK krimi af den moderne sort, med en superbetjent og hans team af overcastede landbetjente. Cato som er superbetjent er ikke helt så utålelig som Hole og karaktererne ikke så karikerede. Han er heller ikke en Bodegabørge som Jussi´s betjent og teamet er ikke i samme grad smækket sammen som et popband. Jeg synes egentlig at bogen var OK, til trods for at Lindells ivrige forsøg på at gøre sproget i dialogerne nutidigt og smart, falder til jorden med et drøn fra tid til anden. Det er selvfølgelig et plot, som tager så mange sporskift som over hovedet muligt og tilfældighederne råder i den grad, men det er spiseligt. En anbefaling til krimihovederne. Jeg tror i øvrigt den er lavet som miniserie.

Nu står jeg så og skal have fundet noget nyt. Jeg har ikke læst Stephen Kings seneste bøger, men har også overvejet "Den Lille Fremmede" af Sarah Waters, som er lidt i samme boldgade. Ud over det har jeg investeret i en stak med Gert Nygårdshaug, som jeg er begyndt at finde rigtig fornøjelig, og regner med at nappe én af dem med mig. Jeg leder med andre ord efter en anbefaling til en bog, som man kan samle op og smide fra sig efter behov og Nesbø, den cunt, skal ikke ødelægge min ferie.