Er lige blevet færdig med to bøger: Jordens Søjler og Manden der døde som en laks.
Den første er der vist blevet skrevet en del om før herinde, så jeg vil blot nøjes med at slutte mig til hyldestkoret, og iøvrigt straks kaste mig over forsættelsen. Imponerende at man kan skrive en 700-siders sag, der underholder fra start til slut.
"Manden der døde som en laks" af Mikael Niemi, er i mine øjne ikke lige så overbevisende som hans succesdebut, den lune erindringsroman "Populærmusik fra Vittula", men er dog stadig en spændende, og noget anderledes, krimi. Begge bøger foregår i forfatterens hul af en hjemstavnsby i en finsktalende enklave i det arveste Udkantssverige. Vil derfor mene at det er en fordel at have læst hans debut først, så man er inde i det særlige provins-finne-univers, der gennemsyrer begge bøger. Uden dog at der iøvrigt er nogen sammenfald mellem historierne.
Krimimæssigt ligger han sig til tider tæt op ad Leif GW Persson, som han da også hylder indirekte.
"Jeg tror, de fleste danske fodboldspillere ville elske at spille i Brøndby. De har det fedeste stadion og de bedste fans"