Snak

Men Norge har sgu det hele, nu også Thor i bjergene...


Lægger du an på mig? Svigerfar gik så langt som til at kalde mig retskaffen i bryllupstalen. Det var næsten pinligt.

Jeg nyder det her og jeg anbefaler andre at tage springet, om kun for et par år. Jeg har så at sige levet hele det "voksne" liv i udlandet, men jeg har også alle dage været rastløs. Jeg gav konen en tur til Israel i bryllupsgave, som hun nu har tænkt sig at bruge. Svigermor låner/får penge da der er noget samling i hendes gamle kibbutz. Jeg bruger tiden på at køre gennem Østeuropa på motorcykel med min tidligere stedfar. Jeg håber det løsner for noget udlængsel.

Hvorfor en ny Poe? Hvad var der gal med den gamle og tørrer den slags ikke ind så det er svært at udbedre?

"Lægger du an på mig?"

Nu var det natur, olie, Drillo, Thor Hushovd, jeg mente - med andre ord; alt hvad hjertet kan begære. Beklager.

Den første Poe var min første figur, og selvom skævhederne da havde en vis charme, blev jeg ret hurtigt irriteret over dem. Hvis man putter en pose over kan man bevare fugtigheden - det sagde jeg også i går, eller noget - i ganske lang tid, så det er ikke det store problem. Tværtimod er det fedt at man så hurtigt kan udbedre "fejl" og gradvist fundamentalt ændre figuren.

Tværtimod er det fedt at man så hurtigt kan udbedre "fejl" og gradvist fundamentalt ændre figuren.

Nøjagtig som med skriveriet. Hvis du har grundformen på plads, er der ikke noget galt for at være lidt hysterisk. Gå i gang for helvede!

Det er netop denne grundform... Jeg har mange idéer, men intet jeg rigtig gider at arbejde seriøst og intenst med. Jeg bliver en bitter gammel mand...

Du er en romantikker. Du lever i troen om, at forfattere sætter sig foran deres klassiske Underwood og bare klamper i et væk. Det er ikke anderledes end andet håndværk, bortset fra du ikke har en definitiv arbejdstegning. For mit vedkommende sætter man sig ned og arbejder med idéen. Nogle gange må du rive noget ned for og starte på nyt. Noget bliver noget lort, noget bliver Gaudí, mens andet er en proces. Bortset fra det jeg skriver med en et fagligt øje, har jeg så langt ikke været tilfreds. Jeg arbejder med en ramme og derefter med nogle karakterer. Én af mine noveller er et "locked room" mysterie hvor karaktererne tager form af forskellige filosofiske retninger. Jeg ved ikke om jeg vil give den videre, men det var en sjov proces.

Det er nok ikke helt forkert, plus jo mere man læser jo mere ærefrygt. Og så er der jo alle spinatfuglene... skarpe og opportunistiske. Men hvem ved... en dag?

Men dit plot lyder da pænt originalt.

Jeg skulle igennem Examen philosophicum, som de stadig bruger her, og syntes det var en sjov måde. Jeg fik A i øvrigt.

Du har jo et ganske spiseligt sprog, hvilket er en væsentlig del. Gør som jeg, læs noget nutidigt iblandt, i stedet for fortidens litterære pornstars. Så føler du dig ikke helt som, en litterær eunuk.

Godt gået.

"Gør som jeg, læs noget nutidigt iblandt, i stedet for fortidens litterære pornstars."

Det gør jeg sådan set også, veksler lidt frem og tilbage. Men rigtigt nok mest tilbage - nutidens pornstars er jo i den grad overfladiske og har silikonepatter - så hellere dem med en ordentlig bush. Jeg arbejder med kulturformidling i det daglige, så jeg forsøger at få så bred en erfaring som muligt.

Det kan jeg kun tage hatten af for, men har man haft sex med mere end 2 kvinder ved man at der ikke er en speciel knap man kan trykke på. Skriv for dig selv, det er en god start og hvis du mener din litterære slong kan måle sig med de bedste eller du har fat i en nische, så prøv dig. Vil du underholde bredden, eller give dem som du forventer forstår dig, noget at tænke over. Det er det sidste jeg kæmper med. Jeg er arrogant nok til at være blufærdig, i visse rammer. Bredden er so Volbeat. Hvem fanden siger man skal være verdensmester for at more sig.

Klart nr. 2, det hænger også meget godt sammen med min hæmmende foragt for status. Du får lige den her som tak for skulderklappet: http://www.youtube.com/w…ure=related