Snak

Man kan vel ikke sige det enklere end at, den eneste der afholder dig er dig selv. Jeg vil egentlig skide på om jeg bliver udgivet. Det er min måde at holde styr på og konkretisere ting. Jeg skal vænne mig til at det kan have interesse, men det er OK. Det understreger bare min pointe. - Folk er idioter.

Jeg er med på vognen, er også begyndt at gøre mig notater og understregninger i forbindelse med min almene læsning. For at huske visse tematiske vinkler osv.. Nå, men fuck det.

Idé, så karakterene. Det er det som er sjovt. Hvorfor gør folk hvad de gør, hvor for spiser folk det de gør osv. Det er nemt og det behøver ikke være godt, for at være morsomt at skrive. Til at starte med slagtede jeg mine karakterer.

Du skal da til at i gang igen!

At skrive for ens egen og morskabens skyld lyder ikke helt tosset. Det er nok en sådan beskeden tilgang man (jeg) burde have for øje. Om det så bare ligger i skrivebordsskuffen er ligegyldigt.

Når jeg skriver slagtede, mener jeg virkelig slagtede. Nu er jeg ikke indehaver af en Nobel, men hvorfor ikke? Hvis du skriver for at behage har du allerede solgt noget du ikke får igen. Så hellere blive opdaget. Det der de rigtige skatte er, de som først graves op med et kort et par århundreder efter. Hvad læser du nu?

Lige nu er jeg i gang med Samuel Becketts "Noveller og Tekster for intet".

Leif Davidsen skrev smalle digte til at starte med.

Han er et ganske afskrækkende eksempel...

Litteratur er en glidebane.

Jørgen Leths Da Vinci-anekdoter havde i hvert fald en vis tendens til at ende med at slutte med Dan Brown...

Edit: Tour de france, that is.