Jeg tror, Rimbaud og Ovid havde foretrukket sms´en, hvis de havde levet idag. "Seer-sms´en", "Ovids elskovs-sms´er" osv.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
Macho viser sig, at være en litterær højpande, eller skyldes det delemnet som den kredser omkring?