Snak

Jeg er næppe den rigtige at spørge, hvis du søger en krimiguru. Sundstøl formår dog noget som de fleste andre krimiforfattere fejler på, nemlig at lave afstikkere i historien, som ikke virker malplacerede eller overtænkte. Den slags tjener normalt kun til at give mig lange nosser.

HEHE, også det jeg mente. At du som er så kritisk siger god for noget, skal det da prøves.

Det er glædeligt, at min indspiste bitterhed endelig kommer menneskeheden til gode.

Smukt. I sin tid købte jeg noget udmærket musik i England på baggrund af POK´s forslag. Desværre skriver POK vist ikke længere her.

@Macho

Har du læst "en intern affære" af ian Rankin, med hans nye hovedperson?

Angående riverton-prisen, var Lucifers Evangelium som vandt i 2009, ikke nogen special læse oplevelse. Synes Tom Egeland misbruger sit talent i bogen, da der går alt for emget teori i. Hovedpersonen er også dybt kedelig.

Jeg ved ikke om man kan sige at Egeland misbruger hvad der, i mine øjne, er et pauvert talent. Han har en fin dynamik i romanerne, men det tværreligiøse tempelridder-miskmask anført af en karikeret albinoversion af Indiana Jones, fanger alt jeg hader ved genren. Suspence-romaner er om noget, værre end den moderne krimi.

Vindere af Riverton-prisen er sjældent værd at læse. De vinder oftest i mangel af bedre og nytænkning er ét af de helt store buzzwords. Tidligere var det også sådan, at man kun kunne vinde én gang. Så mange talenter er der heller ikke i Norge, hvorfor feltet udviklede sig til det rene vælling. Nu kan man åbenbart vinde i form af comeback. Idiotisk.

@ Farfan

Ja. Bogen er udmærket. Hans nye helt er en lidt ødi-agtig udgave af "John Rebus"...

Hvis man kan lide Rankins øvrige bøger, tror jeg også, at man kan lide denne bog.

Jeg har i øvrigt læst den seneste af Theorins Öland-krimier. For en bog som på norsk hedder "Blodleiet" og på dansk "Blodlaget", er det godt nok en anæmisk størrelse. Jeg var ellers begyndt at finde mig godt til rette på Öland og synes de andre har været gode uden at være litterære perler. Primært fordi personskildringerne har været af høj klasse og han til tider nærmer sig Staahlesen, i Bergens-trilogien, når det gælder at skildre miljøet.
Idéen bag Blodlaget er egentlig meget god, men det lader slet ikke til at han havde nok til at lave en roman, hvorfor det meste kommer til at fremstå som fyld. Det være sig ævlen om trolde og alvere, samt en syg unge som fylder en masse, men intet bidrager til historien. Ud over det driver karakteren Vendela og hendes skravlede køter mig til vanvid. Andre personer giver historien en drejning i ny og næ, men det virker så formålsløst og mest af alt som om de bare er der, for at fylde de blanke sider.
Jeg er næsten nødsaget til at læse den sidste, når den kommer, men jeg håber sgu, at der er lidt mere at komme efter der.

http://www.saxo.com/dk/i…bundet.aspx

Paul hjlem og co. I ny gruppe beliggende i Haag, det lyder spændende.