Snak

Så er vi som sædvanlig ret enige. Dickens slår mig som mainstreams faderskikkelse.

Det er lige så det driver...

Jeg har for længe siden anskaffet en temmelig stor del af forfatterskabet, men de er røget ind bag ved, til leden har lagt sig.

Jeg har ikke så meget af ham. Store Forventninger kom dog op i en snak med en veninde, så jeg tænkte at jeg ville give den en eftermiddag af mit liv, som ellers sikkert ville blive spildt på diverse artikelidioter.

Jeg tjekkede forleden tilfældigvis lidt kritik af hans forfatterskab og den fik også pæne ord med på vejen, så det er nok ikke den værste at gå i gang med.

Selv er jeg pt. i gang med Dave Eggers´ "I skal føle vores hastighed". Nyere amerikansk forfatter. Jeg er lidt over halvvejs og den er fin nok, men bliver nok heller ikke mere end det.

Bagefter venter Niels Klim...

Synes stadig GE holder meget, meget fint. Oliver T er heller ikke lige min kop te.

Mht Slaugtherhouse Five er den jo et lille mesterværk. Jeg synes Kurt Vonnegut skrev blændende, var dybt original, og SF var jo hans "hit", hvis man kan kalde en roman det. Den er hurtigt læst, men ikke glemt. Senere kom der også smuttere i Vonneguts forfatterskab, men du kan roligt glæde dig til den.

Min interesse for Dickens udspringer af dårlig samvittighed. Et pigebarn har 3 gange på de seneste 10 dage, taget bybanen, to busser og en gåtur på lidt over en kilometer, en samlet tur på ca. 2,5 time, for at sidde og lade som om hun kan lide min musik, hente ting på høje pladser og generelt foregive, at jeg har noget berigende at sige. En person som var mindre tykpandet end jeg, havde nok fattet hintet på nuværende tidspunkt, men min genopstandne og ADHD-ramte libido til trods, piner jeg hende fortsat.

Det lyder godt Coppell. Måske jeg bare skal springe ud i det. Omend "den som gemmer til natten" ikke rigtig passer på litteratur, er der ingen grund til behovsudsættelse på den front.

Haha, meget apropos skulle jeg lige til at kalde seneste bog jeg har læst - "The scarlet letter" af Hawthorne - for en puritansk kritik af puritanismen og så forfatter du et herligt lummert indlæg.

Men det er da sødt. Det mindste du kan gøre er vel at gengælde hendes hjælpsomhed så...

Ja, timing er alt. The Scarlet Letter er vist en tøseroman. Jeg var ikke imponeret og syntes egentlig bare, at det var en moderne syndefaldshistorie, i et samtidig scenarie. Det var sikker nyt og originalt dengang, men kanten er ikke tidsvarende. Det er nogle år siden jeg læste den dog.

Men det er da sødt. Det mindste du kan gøre er vel at gengælde hendes hjælpsomhed så...

Dels er hun lidt til den unge side, så der går lidt Humbert Humbert i den, og dels ved jeg ikke hvad kutymen er for den slags, i min nuværende situation. Man vil helst hverken fremstå desperat eller som en kold skid. Jeg er dog glad for selskabet.