Snak

Peter Stomare er ret sej i den film - det er et stykke tid siden jeg har set den, men startscenen hvor de med motorsave og geværer hopper ned ret højt oppefra for at tage en våbensmugler bande ud i sneen er ret fed.

Filmen Hamilton med Stormare var elendig, trods ok skuespillere. Helt igennem elendig var dog Mark Hamill i skurkerollen. Det er næsten værd at se filmen for hans stinker alene.

Har læst min første Erland Loe, nemlig Stille dage i Mixing Part. Mine forventninger var nok for høje, for synes den manglede bid, og var ikke specielt godt underholdt.

Nogen, der har læst 1Q84?

Jeg er nået til 3.bog. Det er min første Murakami. Jeg kan godt lide hans måde at skrive på i den, men hold da op hvor er det detaljeret og GENTAGENDE. De samme ting gentages utallige gange, hvilket er lidt trættende på den ene side, på den anden giver det en god indlevelse i hvad personerne grubler med. På en måde er det som at læse deres tanker - og selv tænke dem, hvilket er en god effekt.

Fik 1Q84 trilogien til jul, men er ikke gået i gang endnu, da jeg også fik Shantaram. Det er godt nok en fed bog som har en del, for mig nye, pointer omkring fattigdom, slumkvarterer organiseret kriminalitet og andet "godt".

@Sirius2

Shantaram er en fremragende bog, og giver indblik i en verden vi dårlig nok kan forestille os.

Gregory David Roberts skriver med en indlevelse, så man næsten føler at være i slummen med ham og hans venner. Det er en barsk bog, men der er bestemt også plads til lysere sider, i form af den varme og medmenneskelighed disse fattige Indere lever efter ,til trods for deres liv i den yderste fattigdom.

Det er en bog som varmt kan anbefales, og håber snart den bliver filmatiseret, idet denne historie fortjener et større publikum.

Shantaram er følelsesporne for backpackere. Jeg var hverken underholdt eller interesseret.

På den positive front er jeg lige gået i gang med Smoke And Mirrors. Den er godt nok fabelagtig og formatet passer fint til en metrotur.

Gik død i Shantaram efter 350 sider, hans snakke med Baba om livet blev simeplthen for meget.

Så blev jeg færdig med Dostojevskis Forbrydelse og Straf og Idioten.

Forbrydelse og straf handler om Raskolonikov, der med hans overmenneske tankegang retfærdigør over for sig selv, at han er i sin gode ret til at slå den gamle onde pantelånerske ihjel og dermed vil komme af med sine økonomiske problemer.
Den var vildt fed og jeg har allerede lyst til at læse den igen! Der er kapitler der så onde og ydmygende at det slet ikke er til at holde ud. Klart anbefalesværdig hvis man interesserer sig for forbrydelse og straf og hvad det rent psykisk kan gøre ved en.

Idioten var jeg knap så optaget af. Historien om den gode Fyrst Myskjin var dog fin og den holdte et lang stykke hen ad vejen. Til tider går der dog lige lovligt meget sæbeopera i den hvilket for mig var en smule irriterende.

Alt i alt er jeg virkelig blevet glad for Dostojevski og jeg vil snarest muligt gå i gang med Brødrene Karamazov!

Cykelrytteren af og med Tim Krabbé kan anbefales, hvis man er til cykelsport. Den handler om hans deltagelse i et fransk endagsløb, krydret med tilbageblik på tidligere løb. Malerisk beskrivelse af de tanker, der går gennem en cykelrytter under et løb.