Snak

Tim Krabbé er en hollandsk skak- og cykelekspert. Jeg er ikke sikker på, at ret mange af hans bøger er oversat til dansk. For mange år siden læste jeg en ikke særlig lang krimi af ham og den var vist ok. Oversat med hjælp fra et eller andet hollandsk kulturinstitut...

Cykelbogen må jeg vist se at få fat i.

Han har en fremragende skakhjemmeside med alskens skakkuriøsiteter.

Der er enkelte skakreferencer i Cykelrytteren. Bogen er overskuelig, og kan læses på en aften.

Er så heldig at have fået fat i "De smukke vilde" af Don Winslow på biblioteket. Den glæder jeg mig rigtig meget til. Pt er jeg i gang med "livet de luxe" af Jens Lapidus. Den holder et rigtig fint niveau fra de andre bøger, kan rigtig godt lide måden Lapidus skriver på. Så filmatiseringen af Cash den anden dag, udmærket film - men når ikke op på bogens niveau.

Den kan du roligt glæde dig til, Farfan.

Jeg skal anmelde Kristina Stoltz ´Et Kød´, som er en række yderst seksuelle noveller. De første tre noveller har allesammen givet mig stik pik, så på den kant svigter den ikke.

Det er blevet til lidt siden tråden sidst var oppe at vende. Jeg kan da starte med det værste lort jeg til dato har læst og det medregnet Nesbø´s vaklende debut.

Som de fleste andre her i tråden, bliver det fra tid til anden, til noget let underholdning, blandt andet når jeg er ude at rejse. Sidst jeg var hjemme i Danmark, var jeg således tørlagt og låner "Kuldegys" af Dean Koontz, til turen hjem. Gør aldrig det!
Umiddelbart har jeg det lidt med Koontz, som med Stephen King. God underholdning, uden at man ligefrem bliver blæst bagover. Tidligere har jeg læst Profetien og Odd Thomas, som har været fine oplevelser. Kuldegys, derimod, er det mest håbløse jeg har oplevet.

Temaet er subliminal stimuli, altså skjulte budskaber i reklamer og den slags. En relativt ung og idealistisk Koontz, ligger ud med en introduktion, som mest af alt stinker langt væk af amerikansk fearmonger-mentalitet under den kolde krig, hvilket egentlig er ilde nok.
I bogen har en videnskabsmand udviklet et stof, som gør at man ved hjælp af skjulte budskaber, fuldt og helt kan overtage kontrollen med mennesker. Et OK oplæg til spænding, men det bliver inderligt håbløst, når settingen er den klassiske idyliske bjerglandsby et sted i USA. Persongalleriet er helt forkvaklet og hovedlinjerne bliver sex, magt og religion i en komisk forsimplet udgave. Forfatteren prøver at chokere og forarge, men med tanke på tema og muligheder, ved man ikke om man skal græde eller grine over den adfærd hovedpersonerne udviser, samt det fattige forsøg på at score point, ved konstant at skrive ordet pik. Koontz alvorlige mine i introduktionen in mente, ender det med en lårklasker, hvor man samtidig febrilsk prøver at svælge det opkast, som bogen igennem befinder sig helt oppe i halsen.

De første tre noveller har allesammen givet mig stik pik, så på den kant svigter den ikke.

Stik pik...?

:o)

@Alsen

Med andre ord, er det ikke en bog man tager med sig på legepladsen, når man passer sin niece?

Fik lusket mig til at læse Amos Oz´ Hvordan man kurerer en fanatiker, og jeg blev skuffet. Den var temmelig banal, og han kommer ikke land med noget som helst.

Jeg har hevet den nye Don Winslow hjem fra biblioteket, og den ser jeg frem til. Holder den standarden fra de to forrige, så er det jo forrygende.

Jeg søger lidt anbefalinger. Jeg bruger et par timer i bilen om dagen, og lydbøger gør turen noget mere spiselig.

Jeg har ikke de store præferencer i forhold til forfattere mv. Selve lydbogsformatet "forlænger" fortællingen rent tidsmæssigt og derfor har større filosofiske udredninger eller udpenslende landskabsbeskrivelser en tendens til at gøre mig døsig, hvis de er hyppigt forekommende. Det prøver jeg lidt at undgå, når jeg sidder bag rattet.

Så umiddelbart søger jeg fortællinger med højt tempo og højt spændingsniveau. Krimigenren er måske oplagt, men det behøver ikke nødvendigvis  handle om en lettere alkoholiseret Lone Wolf-betjent, som skider på reglementet og kun får lov at blive i korpset, fordi han har en opklaringsprocent på 100.

Fyr løs.

Ingen forslag herfra desværre, blot en thumbs up for:

"Krimigenren er måske oplagt, men det behøver ikke nødvendigvis handle om en lettere alkoholiseret Lone Wolf-betjent, som skider på reglementet og kun får lov at blive i korpset, fordi han har en opklaringsprocent på 100."

Haha..!