Snak

Mere indhold efter annoncen
Harry Hole bøgerne er bestemt værd at læse og bliver ganske rigtigt bedre længere fremme i serien.

Jeg fik i øvrigt læst denne bog for noget tid siden. Memoirs of an Imaginary Friend, en finurlig og original fortælling om en autistisk dreng og hans usynlige ven.
http://www.amazon.com/dp/125000621X
https://media.giphy.com/media/hrlkHUl2PQhtC/giphy-downsized-large.gif
Jeg irriteres dog stadig over den første bog. Det er fint at han bliver inspireret på en ferietur, men det overfladiske forhold han har til problemstillingerne omkring racisme og urbefolkningen som anderangsborgere, skulle han ikke have belemret læseren med. Det er næsten fornærmende og virker som noget han har tilegnet sig over en kold pilsner på en bar.
Jeg er lige blevet færdig med ´Kortet og Landskabet´ - Houellebecqs seneste bog. Bogen har sjovt nok høstet enormt gode anmeldelser (og store priser), selvom jeg synes, det er en noget falmet Houellebecq, der fører pennen. Hovedpersonerne interesserer sig fx. slet ikke for sex eller prestige længere, og selvom der stadigvæk er grotesk underholdende scener undervejs, når imø ikke ´Platform´til sokkeholderne.

Han er dog - som altid - stadigvæk værd at læse...
\\\"He got a cake but when it was Roberto Carlos´s birthday, the president of Anzhi gave him a Bugatti. \\\"I don´t expect City to present Yaya with a Bugatti, we only asked that they shook his hand and said ´we congratulate you´.
@ NTD

1-0.
Månedens MACHO: DANILO SOARES Månedens TUDER: RACISMUS PALUDANUS
alsen,

helt enig i din "kritik" af houellebecqs nye bog - den er langt fra storheden og ironien fra både platform og elementarpartikler, der vel er hans to store hovedværker.

dog finder jeg passager, der er tæt på fantastiske - men disse fylder bare uendelig lidt i det store hele. houellebecqs karaktermord på blomster (undskyld alle kvinder i hele verden) var næsten bogen ubestridte højdepunkt...

houellebecq virker til at køre på rutinen og forsøge at være lidt bret easton ellis-agtig (glamour og tristesse i kombi), hvilket ikke lykkes særlig godt i mine øjne.
gik i seng efter første halvleg
Mere indhold efter annoncen
Annonce
For de med Zombie-fetich, kan World War Z varmt anbefales og gør sig sikkert glimrende for de som læser i etaper. Nu blver den filmatiseret, med Brad Pitt i en af hovedrollerne, men desværre frygter jeg at bogens omfang og stil, vil blive væk i et Hollywood-projekt, med en liniær handling og definerede hovedroller, som alle skal have deres fjæs på skærmen så meget som muligt. Det er på ingen måde harmonerende med bogens form. Fra de tidlige trailers, har de dog skabt den nærmest bibelske følelse, af en decideret græshoppesværm.

Jeg husker ikke om jeg har nævnt "Ready Player One", men er du gammel nok til at have været lidt nørdet i 80´erne eller først fik de seje ting i starten af 90´erne, så læs den. Glimrende og nyskabende, med masser af nostalgi, samt en historie som formår at holde én til ilden.
Jeg er begyndt at læse fantasy igen, efter ikke at have rørt meget ved det siden Dragonlance, cola og forgotten realms besværliggjorde sexuelle eskapader som teenager. Nu er jeg løbet lidt tør for ideer til hvad der skal læses. Jeg er lige færdig med Glen Cooks bøger om the Black Company som jeg nød i fulde drag. Jeg er igennem Niel Gaiman, R.R. Martin og Abercrombie.
Wheel of time kedede mig og en eller anden firser Tolkien klon klarer jeg ikke. Jeg har læst nok discworld til de næste par måneder.

Er der nogen der kan anbefale mig noget godt, gerne anderledes fantasy? Det skal sige at Steve Eriksen Malazan bøger bliver overvejet, men de føles på en eller anden måde lidt som det jeg læste som teenager. Derudover er jeg i gang med Jonathan Strange & Mr Norrell som et ret fantastisk. For fantasy forskrækkede kan den varmt anbefales.
Jeg kan ikke hjælpe dig. Jeg har læst Jonathan strange og må indrømme at jeg synes den var ret dårlig, selvom atmosfæren få er vellykket. Adskillige lange sidehistorier som viser sig ikke rigtigt at have nogen betydning.
Er igang med Ian Rankin post Rebus. Det fungerer faktisk! Var meget skeptisk i starten.
From doubters to achievers.
Jeg har endelig fået nosset mig sammen til at læse griberen i rugen af J.D Salinger.
Jeg bliver ærlig talt nødt til at indrømme, at jeg kun læste den af irritation over de mange gange, hvor jeg ikke fangede de referencer der blev foretaget til bogen i flere af mine yndlings tv-serier.

Men hold da helt fast for en positiv overraskelse! Den præcise (omend lidt overdrevne) skildring af identitets-krisen som teenager. Anti-helten Caulfield som repræsentant for efterkrigs-generationen der blev kvalt i det fine og rige USA (ungdomsoprørs generationen).

Alt sammen fremført i en meget lidt minimalisktisk stil med en god sjat symbolik, gjorde det til en helt igennem fornøjelig oplevelse.

Men det er en bog, som næsten alle har forskellige holdniger til, og jeg interesseret i at høre nogle af jeres.

Måske er der nogle der kan anbefale noget på baggrund af min glæde for griberen i rugen?
Annonce