Snak

Fik for nyligt anbefalet Brødrene Karamazov som en af de lidt mere let spiselige af de store russiske værker, og overvejer derfor at give mig i kast med den. Har nogen her erfaringer med bogen?

Den har vist været oppe at vende tidligere i tråden.

Jeg har læst den nye oversættelse af Forbrydelse og Straf, og den var god, men der er et stort persongalleri at holde styr på, og flere af dem har identiske navne eller flere kælenavne, hvilket ikke gør opgaven nemmere.

Ikke en bog overhovedet, men underholdende læsning ikke desto mindre.

http://www.independent.c…207712.html

Krook, jeg har et par gange forsøgt at komme i gang med Brødrene Karamazov (den står stadig i reolen), da mange har anbefalet den. Men jeg må indrømme, at jeg synes, at den er ualmindeligt tung at komme i gang med. De første 100 sider er en ualmindelig lang, teologisk diskussion, som jeg må indrømme kedede mig intenst.

Så jeg ville gerne med på vognen, da mange anbefaler den, men synes godt nok starten er tung. Og jeg er ellers ikke bange for at læse langt.

Kim Larsen siger ellers, at det er Dostojevskij´s bedste.

Hvis man ikke kan lide teologiske diskussioner - det er jo ikke kirkehistoriske afhandlinger om Ribe Domkirke - bliver man nok aldrig venner med Dostojevskijs forfatterskab.

Værket er værd at læse alene for Storinkvisitor-kapitlet, men da så sandelig også for karakteriseringen af de tre brødre og deres forskellige livssyn.

Der er ingen undskyldning, selv for dem, der skal have et mordplot, for at holde øjnene åbne. Det er bare at komme i gang og forsøge at opsamle bare et gran af den overflod af geni Dostojevskij kastede i grams med denne historie.

Den læste jeg godt igår, Sir. Det er ret skægt.

Hehe, tak for opsangen Mercenary. Måske man skulle prøve i juleferien. Jeg har også Forbrydelse og straf på to do listen.

@Sir C

I ask him which song he is most proud of, lyrically, and regret it almost instantly. Mr de Burgh is very generous with his answers, shall we say, and here it is, in full, because as I had to sit through it, so too will you. He says: “I would pick ‘Snow is Falling’ from my album The Road To Freedom. It’s like a movie. If you can imagine a camera very slowly moving into a snowscape. It’s like Doctor Zhivago. You are moving along, everything is white, covered in snow, and you go into a forest, and there are these big fir trees. It is obviously Eastern Europe or somewhere, and the fir trees are covered in snow, and the boughs are heavy with snow, and occasionally bits will fall off. It’s all in one go, like a Hitchcock shot, and you go right into the forest and there is a clearing and in the clearing is very disturbed ground, covered in snow, and the camera goes in and below the ground are the bodies of three or four hundred young men and boys who have been executed, and this is them calling to be found.” He breaks to sing the lyric: “Snow is falling and we are calling to be found.” He pauses to reflect on, I suppose, how profoundly deep we have suddenly become.

Ha ha, det når jo David Brent´ske højder.

Så fik jeg læst Grangé murstenen, fin underholdning - men synes måske den bliver for lang. Men stadig holder den et niveau, som mange andre spændingsforfattere ikke når til sokkeholderne. Og sproget og baggrundsviden holder et meget højt niveau!

På løbeturerne hører jeg i øjeblikket Richard Russo - Empire Falls. Slet ikke en type bog jeg plejer at læse, men jeg er faktisk rigtig fint underholdt, gode karaktestik af en lille by der er ved at dø hen, andre der har læst den?

Nu venter Jussi, ved ikke hvad jeg synes men fik den i fødselsdagsgave så jeg læser den :-).