Jeg forstår ikke den hype, der er omkring "The secret footballer". Bogen ligger på badeværelset og er lokumslekture, og indholdet passer meget godt til bogens placering. Halvvejs igennem har forfatteren (Dave Kitson?) egentlig bare bekræftet historierne og rygterne om forholdene bag kulissen i engelsk fodbold. Der er da et par morsomme anekdoter, men forfatterens tanker, gisninger og lommefilosofi tilføjer intet nyt under solen.
I enkelte af de beskrevne episoder, må der være personer som genkender sig selv. Og forfatterens barndomskammerater må kunne huske hans bondegårdsferier i Danmark. Det er ikke sandsynligt, at forfatterens indentitet kan holdes hemmelig, med mindre personen er konstrueret ud fra en række historier fortalt af personer i fodboldverdenen.
I hear Glenn Hoddle has found God, that must have been one hell of a pass