Snak

Jeg synes den der changing times-sang er ret god.

Ufattelige mængder af ufattelig kedelig litteratur er blevet hædret gennem tiderne med nobelpriser. Og så har der fra tid til anden været et lidt løst forhold til, hvad litteratur egentlig er. Churchill? Bergson? Russell? Og Christian Matthias Theodor Mommsen?

Kaffe: every grain of sand, blind willie mctell, desolation row eller shelter from the storm, måske, men om det er nok til Nobelprisen...

Every Grain of Sand

In the time of my confession, in the hour of my deepest need
When the pool of tears beneath my feet floods every newborn seed
There´s a dying voice within me reaching out somewhere
Toiling in the danger and the morals of despair

Don´t have the inclination to look back on any mistake
Like Cain, I now behold this chain of events that I must break
In the fury of the moment I can see the master´s hand
In every leaf that trembles, in every grain of sand

Oh, the flowers of indulgence and the weeds of yesteryear
Like criminals, they have choked the breath of conscience and good cheer
The sun beams down upon the steps of time to light the way
To ease the pain of idleness and the memory of decay
I gaze into the doorway of temptation´s angry flame
And every time I pass that way I´ll always hear my name
Then onward in my journey I come to understand
That every hair is numbered like every grain of sand

I have gone from rags to riches in the sorrow of the night
In the violence of a summer´s dream, in the chill of a wintry light
In the bitter dance of loneliness fading into space
In the broken mirror of innocence on each forgotten face
I hear the ancient footsteps like the motion of the sea
Sometimes I turn, there´s someone there, other times it´s only me
I am hanging in the balance of the reality of man
Like every sparrow falling, like every grain of sand

Ufattelige mængder af ufattelig kedelig litteratur er blevet hædret gennem tiderne med nobelpriser. Og så har der fra tid til anden været et lidt løst forhold til, hvad litteratur egentlig er. Churchill? Bergson? Russell? Og Christian Matthias Theodor Mommsen?

For ikke at nævne Le Clezio og Karl Gjellerup.

Kan en fan ikke lige vise et stykke tekst, der er så godt, at det retfærdiggør en sådan udmærkelse? Det er nemmere.

Samme her.

Jeg skal ikke kunne udtale mig, har ikke dyrket teksterne. Jeg synes en del af hans plader er gode at lytte til og har set filmene med stor fornøjelse.. Don´t Look Back, I´m not there og Inside Llewyn Davis.

Christopher Ricks, en af de anerkendte kritikere fra England, har vist skrevet om teksterne..


Og Asger Schnack er normalt god, men den bog har Braad Thomsen jo været inde over.

Her er et par eksempler. Først, the put-down master:

I wish that for just one time
You could stand inside my shoes
And just for that one moment
I could be you
Yes, I wish that for just one time
You could stand inside my shoes
You’d know what a drag it is
To see you.


Han kan også rime med de bedste, her et par vers fra It´s Alright Ma:

Temptation’s page flies out the door
You follow, find yourself at war
Watch waterfalls of pity roar
You feel to moan but unlike before
You discover that you’d just be one more
Person crying

Disillusioned words like bullets bark
As human gods aim for their mark
Make everything from toy guns that spark
To flesh-colored Christs that glow in the dark
It’s easy to see without looking too far
That not much is really sacred

Advertising signs they con
You into thinking you’re the one
That can do what’s never been done
That can win what’s never been won
Meantime life outside goes on
All around you

You lose yourself, you reappear
You suddenly find you got nothing to fear
Alone you stand with nobody near
When a trembling distant voice, unclear
Startles your sleeping ears to hear
That somebody thinks they really found you

@Pibe

De videnskabelig priser er vel stadig nogenlunde relevante. Der vil altid være utilfredshed og påstået bias, men panelerne er ganske kompetente.

Freds og litteraturprisen er efterhånden til at lukke op at skide. Jeg tror ikke at nogen kan gennemskue hvad kravene er længere. Det er ikke første gang man har strukket begrebet "litteratur" i sin almene tolkning. Videre har der været både spøjse valg og fravalg. Det er efterhånden som alle Pulitzer-kategorier i et.

Økonomien dækker heller ikke kun økonomi længere og har været håbløs bagstræverisk. Netop i år synes jeg dog at det er et godt valg, særlig i lyset af de lidt bredere rammer. Kontraktteori har været et ganske overset felt, som jeg håber kan få lidt anerkendelse og vind i sejlene med en pris. Sådan lidt firkantet har de kæmpet lidt med den klassiske spilteori, selvom den ikke har været dækkende i mange henseender. Det er fint at de kommer lidt ud af den skygge.

Og så vil jeg egentlig skide på hvor meget bedre Dylan er end Cohen. Jeg ville heller ikke give Cohen en pris. Det er lidt ærgerlig hvis der skal lefles for popkulturen på den måde.

Dylan skriver jo lyrik, som også holder sort på hvidt, siges det.

Men det er tvivlsomt, om han havde fået prisen, hvis han ikke også havde udgivet plader, selvfølgelig.

MEn så igen, Churchill havde jo heller ikke fået den, hvis ikke han havde sagt "blood, sweat and tears" og "finest our" og "iron curtain" i radioen og på talerstolen.

Reagan eller JFK skulle måske også have haft den (not).

Christopher Ricks, en af de anerkendte kritikere fra England, har vist skrevet om teksterne..

Yep, Visions of Sin, rigtig god bog, men forudsætter nok at man er fan i forvejen. Han er ikke hvem som helst, Christopher Ricks, nej. Han havde redigeret The Oxford Book of English Verse lige før det.

Nej, selvfølgelig er eksponering ikke uvæsentlig, men netop med Churchill virkede begrundelsen lige så meget som et plaster på såret for fredsprisen han ikke fik. Andre gange har det så virket helt hipster-agtig, hvor man har hevet et ukendt fjæs frem fra den litterære sump og smidt nogle adjektiver efter.

Man har i adskillige år holdt amerikanerne ude af ræset, på et ret komisk grundlag, og så falder det mig sgu lidt for brystet, at valget så lander på Dylan. Da Clezio vandt prisen, fik amerikanerne blandt andet den bredside, at de ikke deltager nok i den litterære dialog, hvad fanden det så skal betyde. Dermed ikke sagt at det partout skulle være en anden amerikaner som skulle have den. Præmisserne forstår jeg bare ikke efterhånden.