Snak

Klart nok der vil være nogle, som Proust og Celine.

Naipaul defeater i øvrigt både anklagen om politisk korrekte nobelsvenskere og min påstand om fraværet af reaktionære kunstnere siden 1950erne. Men han var også selv 3rd world, så det var ikke helt så slemt, selvom han havde gået på Oxbridge.

Kertesz havde sgu nok ikke fået den efter han kom på talefod med Orban.

@ Merc

Ja nu kan han ikke nå at rette op på det.

Har du læst Jeg - en anden?

Celine er hurtigt læst. Og det er ment positivt.

@ Pibe

Kipling er bare på alle måder et mærkeligt valg. Men ja, han er da en af de ældre modtagere.

Jeg ved ikke, om de kunne nå at få Proust, Rilke og Kafka med. Stein og Pound også.

I øvrigt er Pontoppidan ikke på min liste over bedste danske forfattere.

Lykke-Per er en personlig favorit, men jeg var også en ung Sidenius-muldvarp, da jeg læste den. Jo, jeg er glad for Pontoppidan.

Kafkas x-faktor kom først til sin ret posthumt, ligesom Proust ikke rigtig var i kridthuset i de fine kredse i hjemlandet (Akademiet).

At dø ung er sjældent en fordel ved en pris som Nobels.

Stein og Pound blev vel mest regnet for impressario´er. Pound i øvrigt helt uspiselig politisk set, i efterkrigstiden.

Jeg havde det vildt over Lykke-Per i sin tid, men læser ikke rigtig lange romaner længere, men var tæt på, da Frederic Jameson anmeldte den for nogle år siden.

... og Munro er forfatternes forfatter ifølge Franzen.

Før krigen var Pound dog ikke. Hvornår skiftede Johannes V. Jensen egentlig spor?

@ Merc

Jeg synes, H.C. Andersen er et lidt for fyldigt bagtæppe. De andre slap langt bedre fra opgøret med den litterære arv end Pontoppidan.



(Not that) George Lukacs er i øvrigt helt vild med Lykke-Peer. Måske det har inspireret Jameson.

Ahh, det var sikkert derfor han anmeldte nyoversættelsen.

http://www.lrb.co.uk/v33/n20/fredric-jameson/cosmic-neutrality

Kommenteret af Søren Schou.

http://www.henrikpontoppidan.dk/text/seclit/secartikler/schou_soeren/jameson.html

Apropos HCA.

Titlen er vanskelig at oversætte indeed.

Min læsning var ikke specielt fokuseret på H.C-referencen (jeg læste først Lykke Peer senere), eller det litterære opgør. Jeg tror heller ikke det ville have ændret det store på min læseoplevelse.

Som psykologisk portræt af talentfuld, men selvovervurderende ung mands deroute, synes jeg den er mesterlig. Som ung og letpåvirkelig læser gjorde den stort indtryk.

Obskure anbefalinger modtages i øvrigt gerne, især fra bold.dks umage intellektuelle kritikerpar nr. 1. Hvis I skulle have lyst til at blotte jer, om man så må sige.

Edit: Deroute er i øvrigt nok ikke det rigtige ord, da det jo ikke er et kollaps, men en slags bevidst personlig stagnation.

Lykke-Peer er den bedste danske roman jeg har læst, og jeg har altså også læst BÅDE Martin & Victoria og Victorias År, såhhh.

Pontoppidan er heller ikke dårlig. Der er bare danske forfattere, jeg hellere læser. J.P. Jacobsen, Herman Bang, Tom Kristensen.

Mandehullet af Makanin er ganske god.

Jeg skal til at igang med Moravigne af Blaise Cendrars, så den kan jeg ikke anbefale (endnu).

Apropos forfattere, der er gået i glemmebogen, så kan Holger Hansen måske være værd at tjekke ud. Galskab / Statan er lige blevet genudgivet.
http://www.mikkelgade.eu/holgerhansen/Baggrund.pdf

Hop på bølgen og læs "It Can´t Happen Here", Merc. Samtidsaktuel og fremsynet på samme tid.