Snak

August-trilogien af Hamsun kan også anbefales, og jeg gør det til studenter i makro, selvom det ideologiske budskab bliver lidt for fyldigt som historien skrider frem.

@Fribytter/Pibe

Det er en akademisk faldgrube at komme til at virke overdrevet entusiastisk, I know, men nu er det jo et anonymt forum, og min forespørgsel var oprigtigt ment, så jeg gad faktisk godt vide, hvilke titler/forfatterskaber, der rigtig fik jeres trusser til at dryppe og måske endda glemme den kritiske distance (det bliver sværere og sværere med tiden).

Og her mener jeg mere end bare "ganske god".

Edit: Og her tænker jeg ikke på nobelpristagere nødvendigvis.

@Bosse

De er hermed noteret.

Jeg har nu indtryk af, du læser betydelig mere skønlitt, end jeg gør.

Det sidste, jeg havde det vildt over af nyere var vel Petterson/ Knausgård/Espedal, hvilket jo ikke er videre originalt.

Ellers klassikkere, helst med sekundærlitteratur på sådan undergrad-niveau. Norton Critical editions er billige... og sjove, fordi man får en hel receptionshistorie med, altså fx Heart of Darkness med samtidig kritik, nykritik, 70er-kritik og senere, om end de fleste er udgivet for 15-20 år siden. Apropos: Naipauls En Krumning På Floden er hans postkoloniale opdatering af Heart of Darkness, misantropisk og lidt reaktionær.

Den "flabede" tone er kun fordi jeg ved at I kan kender jeres shit og har noget at byde ind med/læser grundlæggende nogle af de samme ting. Selvom jeg har et hav af bøger, jeg mangler at få læst, så er jeg altid på jagt efter inspiration. Så Naipaul-titlen er hermed noteret, ham har jeg aldrig fået kigget på.

Jeg har det i øvrigt som dig mht. sekundær litteratur.

Hvad skete der lige her? Først Dylan, så ordknap, let akavet, øh, ja, jeg ved ikke, hvad jeg skal kalde det, men sært er det.
Mercenary, du skal fandeme ikke være så overforsigtig, tagende det ene forbehold efter det andet, angst for at komme til at afsløre din egen egentlige smag. Grib nu litteraturen om fissen, mand!

@ Merc

Jeg tror helt oprigtigt, at Mandehullet er noget for dig.
http://www.b.dk/boeger/naar-underverdenen-er-overjordisk

Blodets Meridian åd jeg råt, og det er vel den seneste bog, jeg har gjort det med.

Jeg er dog ikke længere så god til forfatterskaber, og jeg er kun en læsehest i perioder. Jeg er nok ret meget målgruppen for det meste af Basilisks Babel-serie. Max Blechers Hændelser fra den umiddelbare uvirkelighed sætter jeg eksempelvis stor pris på.

"Max Blechers Hændelser fra den umiddelbare uvirkelighed"

Dén er satme god. Det var bare det. Hej hej.

Nå ja, nu jeg er her, apropos Basilisk:
Robert Musils Disciplen Törless forvirringer
Også satme god.

Det værste ved at give Nobel-prisen til Bob Dylan er, at Henrik Marstal selvfølgelig ikke kunne holde sig fra tasterne.

http://politiken.dk/debat/profiler/marstal/ECE3427622/nobelkomiteen-er-blevet-forledt-af-nostalgien/

Det er ikke Marstal, der bringer sit A-game, selvom den bliver pænt skør i slutningen. Den er ikke i nærheden af den, hvor han beskriver, hvor stort et svin han har været over for sine ekskærester og forklarer det med, at alle mænd har et kulturelt foranlediget had til kvinder. Den var ren 10 ud af 10 Henrik Marstaller.

Den klumme om mænds indlejrede had til kvinder bliver svær at slå, selv for Martal. Dén var HELT ude at skide.

Men jeg elsker alligevel Dylan-klummen for egentlig at være ret stille og rolig og så alligevel at køre helt i grøften til sidst.

Lige koble Bob Dylan til Donald Trump og white male supremacy, for Dylan har jo altid været på nakken af negre, kvinder og bøsser.