Snak

Den Babelserie er også topmålet af lødig/kvali.

Jeg vil anbefale Nicanor Parras digte. Hvis jeg skal læse cover-til-cover nutildags, bliver det den slags minimalisme, for meget ADHD ellers. Let tilgængelige på sin vis, men vildt rafinerede alligevel, skrevet af en cool nørd/geni. Den engelske udgave har heldigvis den spanske original med.

https://www.amazon.co.uk/dp/0811215970/ref=wl_it_dp_o_pC_S_ttl?_encoding=UTF8&colid=29KTTCWRA2KUM&coliid=I3ICHGW9T2WL2I

Endelig er der det tankevækkende spørgsmål om timingen i valget af Dylan netop nu, efter at hans navn har været i spil til prisen en hel del gange, første gang i 1997. For han modtager prisen, mindre end en måned før amerikanerne kan vælge indbegrebet af den patriarkalske, enerådende og frådende hvide mand, Donald Trump, til deres præsident.

Så kunne valget af Dylan være udtryk for den tidsånd, der tilskriver, at det er blevet på tide at stryge the white male supremacy mere med hårene, fordi patriarkatet har lidt nok i disse kønskamptider, og fordi hvide mænd skal hyldes igen?

Eller kunne valget af Dylan være udtryk for det modsatte, nemlig at han altid har inkarneret fundamentalt anderledes værdier end alt, hvad Trump står for? Lige netop denne overvejelse er uden tvivl det mest tankevækkende ved prisuddelingen.

Ja, det er en enormt spændende vinkel.

Det er mig en gåde hvordan man kan komme frem til Dylan som det patriarkalske valg, som flugter med Trump, altså af andre grunde end at han har en diller.

@Kaffe

Det er jeg så sandelig heller ikke. Jeg vil bare gerne have inspiration. Da også gerne af dig, hvis du vil, da jeg ikke betragter dig som nogen åndsamøbe, skattebasse.

De små obskure forlag og visse forlagsserier plejer jeg også at sværge til.

Thomas Bernhard, Bruno Schulz, Gombrowicz, Jünger, Sebald...

Så er der kommet Hermann Ungars "De lemlæstede" på miniforlaget Sidste Århundrede, som lyder uhumsk dejlig.

Det er mig en gåde hvordan man kan komme frem til Dylan som det patriarkalske valg, som flugter med Trump, altså af andre grunde end at han har en diller.

Det handler om overskridelse. Makroaggressionerne er væk, nu handler det om mikroaggressionerne. Tredjebølgefeministen vil helt, helt ind i sindet.

Eller noget.

Så pikket liste den der, Merc.

Törless har jeg anskaffet, men ikke nået endnu. Til gengæld kom jeg igennem alle fire bind Manden uden egenskaber - den synes jeg slog både Ulysses og Proust i hårdhed.

Moosbrugger-kapitlerne f.eks. eller besøget på sindssygehospitalet er suveræne.

Cormac McCarthy skriver også rigtig fedt, men jeg synes kritikken af amerikanerne er ganske berettiget. Navlepiller-tendensen, murstensformatet og form over indhold rammer tit når den næste "Den store amerikanske roman" udbasuneres. Men der er selvfølgelig undtagelser.

Er pikket okay?

Det er jo mænd allesammen. :p

https://politikensforlag.dk/planen/t-0/9788740026702

Nogle der har læst denne? Fået gode anmeldelser og gået den anbefalet af to bekendte. Måske jeg bare skal gå ombord i den