Snak

Hun anbefalede den som julegave sidste år. Den stak sådan lidt ud i feltet dengang. Men måske alligevel ret relevant. https://lareviewofbooks.org/article/robert-musil-predicted-rise-donald-trump/


Dedikerede typer, Pibe.

Hermann Broch er vel også en af de tunge hva? Vergils Død bliver tit nævnt som kandidat til DEN STORE SVÆRE ROMAN ved siden af Proust, Ulysses, Manden uden Egenskaber, The Waves/Mrs Dalloway, et par stykker af Faulkners...

Jünger er faktisk den originale MACHO.

@Fribytter

Den er også udkommet i ny udgave for ikke længe siden. Jeg har den forrige, men begge er i Karsten Sand Iversens oversættelse. Jeg var tæt på at knække nakken på den, det ville jeg uden tvivl have gjort, hvis jeg havde læst den på tysk.

Jeg er i øvrigt også glad for Rosinantes klassikerserie.

Når nu I er på pik-sporet skal D.H. Lawrence ikke glemmes - han er vist langsomt ved at falde ud af det akademiske favntag efter mange årtier inde i varmen takket være den påfaldende ugenerte omgang med seksualitet, der præger hans værk. For meget pik, og noget der lugter lidt af fascisme, har imidlertid - i den vanligt sølle oversættelse fra forfattervision til samtidsdebat - langsomt skubbet ham over mod kassen med højreorienterede kvindehadere.

Hermann Broch er vel også en af de tunge hva? Vergils Død bliver tit nævnt som kandidat til DEN STORE SVÆRE ROMAN ved siden af Proust, Ulysses, Manden uden Egenskaber, The Waves/Mrs Dalloway, et par stykker af Faulkners...

Sidste år læste jeg Søvngænger-trilogien af ham i Villy Sørensens rentud fantastiske oversættelse. Den var også i den tunge ende, især sidste bind, men paradoksalt nok er den indimellem også vældig komisk (oftest baseret på at alle lever i deres private verden eller værdisystem og derfor taler mest til sig selv, når de taler til andre). Jeg har næppe læst en roman der var mere proppet med neurotikere.

Men alt i alt skræmte den mig fra Vergils Død, som jeg ellers havde indkøbt. Dog fik jeg det ud af det, at jeg følte mig hyperintellektuel da Søvngængerne dukker op i Antonionis La Notte og jeg så straks vidste hvad det hele gik ud på :)

robert musil finder jeg en smule overvurderet, hans "manden uden egenskaber" har sine momenter, men hold da op hvor er den også røvkedelig.

hermann broch´s "søvngængerne" er et mesterværk, mens "vergil´s død" drukner i gentagelser og joyce wanna-be sprogbrug.

skal vi dvæle ved de kulsorte tyskere, så kan jeg anbefale thomas bernhard, hans barndomserindringer i 4 bind er fantastisk, det er ren celine på lsd. "udslettelse" bør man også læse, måske hans bedste roman sammen med "undergængeren".

Jeg kom i tanke om at jeg havde bestilt Thomas Pynchon´s "Gravity Rainbow" som jeg ser meget frem til. Den har jeg set beskrevet som "dét postmodernistiske værk". Jeg læste The Crying of Lot 49 for år tilbage, men jeg følte lidt at en del gik over hovedet på mig, da der var en del kulturelle referencer som lå uden for min tid og interesse-sfære.

Jeg har faktisk også bestilt "Bucky F*cking Dent" af David Duchovny (ja, Fox Fucking Mulder). Den ser jeg frem til, baseret på uddrag, som lugter lidt Hank Moody. Jeg hentede "Holy Cow" som E-bog i sommer, sådan nærmest i trods og var faktisk positivt overrasket. Senere fandt jeg så ud af at han har gået på både Princeton og Yale. Sjovt som man tror man kender folk.

psst, Mercenary. Jeg har set dig.

https://www.saxo.com/dk/stoej-og-fortielser_hans-pilgaard_haeftet_9788740029772

Haha, Borger! Du er nødt til at komme på visit med små Pilgaard-perler lidt oftere.

@Bosse

Jeg led en forfærdelig død under læsningen af Mason & Dixon. En slags amerikansk Ulysses, uden at jeg på forhånd var forberedt. Siden har jeg ikke rørt ved mystery man Thomas Pynchon.

Musil og Bernhard var altså østrigere. Apropos østrigere så må Josef Winkler snart blive oversat til dansk. Han har selv sammenlignet sin forfatterrolle med et kamera, og et sted har jeg læst, at han helt bestemt måtte have Antonionis L´Eclisse i tankerne, da han lavede den sammenligning. Hans bøger oser i øvrigt af homoseksualitet. Alt hænger på en eller anden måde sammen.