Trilogien om tempelridderen Arn er netop afsluttet, efter manges opfordringer til at læse bøgerne. Jeg vil ikke kalde dem skuffende, men et mesterværk er det bestemt ikke.
++Spoiler++
Hvor Gullou har et fint, flydende og forståeligt sprog, formår han desværre ikke at holde enkelte kapitlers høje niveau gennem de 1500 sider. Det er klart en meget venstreorienteret bog, som handler om at mødes til trods for forskellighederne, i stedet for at slås. Arn er den meget intelligente og kampdygtige herre med de helt korrekte, venstreorienterede meninger. Og en sådan teenagehelt bliver for kedeligt i længden. Trælle skal sættes fri, og man fornemmer at hirdmænd-træl forholdet er det rene lønmodtager og arbejdsgiver. De fleste karakterer udover Arn og hans elskede er fremstillet som fede cigarrygende kapitalister, grådige krigsmænd eller banala proletarer. Midt i kaosset står Arn parat til at redde hele verden. Hvad han åbenbart er i stand til, mere eller mindre.
Som historisk roman er den nu udmærket, og underholdningsværdien er, til trods for ovenstående kritik, rimeligt høj. Den er letlæselig og dermed glimrende til afslapning.
-