Snak

Som nævnt tidligere, så kan det at man til et middagsselskab udtaler at man da syntes godt om Dan Browns bøger sidestilles med at man udtaler til samme middagsselskab, at man stemmer på DF.

Nu er jeg jo selv klassisk uddannet fra Købenahvns Uni, så derfor kender jeg en del ´intellektuelle´.

Men det siger ikke mig noget at rynke på næsen af alt, hvad der kommer fra USA og folk, der ser biograffilm på Fisketorvet.

razz

Ja, jeg synes faktisk den situation bliver mere og mere almindelig i takt med, at bogen blev allemandseje.

"Frederik Wenzels Rejse" af Benn Q. Holm er en hyggelig lille bog man godt kan bruge en eftermiddag på.

Jeg er igang med Dostojevskijs "Forbrydelse og Straf", og den er bestemt heller ikke dårlig.

@ Balbo

Hvem er det, der ikke kan tåle at blive kritiseret selv? Det, jeg reager i mod, er en anti-intellektuel/elitær stemning. Ikke så meget rettet mod personer, men mod at man helst ikke må kritisere noget, mange kan lide, uden man får skudt skjulte motiver i skoene

Nu er det at være intellektuel jo i øvrigt heller ikke noget fast defineret størrelse (udover, jeg kan forstå, de er anti-amerikanske og halvstuderede) - de er bl.a. de generaliseringer, jeg ikke helt forstår.

Det eneste, jeg reagerer i mod, er, at hvis man ikke kan lide Brown, men godt kan lide Kafka (igen, jeg har ikke læst Brown, så det er et tænkt eksempel), er der en tendens til, at alle automatreaktionernen går i gang med, at så er man intellektuel, bedrevidende, anti-amerikansk (hele pakken). Altså igen hele den mistænkeliggørelse.

@ Razz
Jeg kan ikke genkende, det billede, du optegner. Hvis jeg kunne, ved jeg heller ikke helt, hvilke konklusioner jeg skulle lave pba. det. At hvis man kritiserer Brown, så gør man det udelukkende, fordi det er god tone? Det kunne vel også tænkes, at grunden til, der er så mange, der kritiserer den, er, fordi den har nogle litterære mangler?

Stagger

"Nu er det at være intellektuel jo i øvrigt heller ikke noget fast defineret størrelse(udover, jeg kan forstå, de er anti-amerikanske og halvstuderede) - de er bl.a. de generaliseringer, jeg ikke helt forstår."

Joooo, det tror jeg nok det er. Prøv at slå ordet op.

Jeg har ikke sagt, at intellektuelle er antiamerikanske - jeg har sagt, at jeg mistænker nogen for at kritisere DVM pga. Dan Browns nationalitet.

Jeg fik noget formuleret mig lidt uklart. Med fastdefineret, mener jeg, man ikke 100 % kan definere, hvilke personer, der tilhører de intellektuelle, og hvem der ikke gør. Det er jo ikke nogen beskæftigelse i sig selv at være intellektuel.

Den der med, at han får dårlige anmeldelser, fordi han er amerikaner, tror jeg altså ikke helt på. Der er da masser af amerikanske forfattere, der får gode anmeldelser (eksempelvis Paul Auster)

" Allerede på side 1 kommer den frygtelige Hanne Vibeke Holst ind og besudler bog-tråden. Fordømt!"

Hovhov, det finder jeg mig ikke i, balbo! Jeg svinede hende for pokker da også! :o)

@Laudrup

Det kan meget vel have været "Den røde notesbog", men jeg er ikke sikker. Jeg er allerede godt i gang, med at arbejde mig gennem hans forfatterskab. Der findes ikke noget bedre, end at finde en forfatter, der har ramt plet og så oven i købet har et stort forfatterskab bag sig, så der er masser at gå i gang med.

Jeg blev færdig med "Orakel Nat" og "Brooklyn Dårskab" for ikke så længe siden, og er nu i gang med "Illusionernes Bog". Jeg var helt ked af at blive færdig med "New York-Trillogien" - den mand forstår at underholde og få en til at tænke og undres. Jeg har før fået anbefalet "Leviathan" men er ikke nået til den endnu.

I dag gjorde jeg mig mine seneste bogindkøb. Det stod på Platon - "Symposion", som jeg glæder mig til at genlæse, og Paul Auster - "Mr. Vertigo".

Selvom Da Vinci mysteriet ikke er noget historievidenskabeligt værk, er det dog en historisk spændingsroman, og en faglig undersøgelse kan være aldeles relevant.

På krimisiden.dk, som vist besøges af mange med interesse for genren, beskrives bogen som en slags religionshistoriens svar på Sofies verden (en forholdsvis saglig gennemgang af filosofiens historie spundet ind i en fortælling om en piges søgen efter sandheden).

Følgende er sakset fra sidens anmeldelse af bogen:

”En anden del af Da Vinci Mysteriet minder om Sofies verden. Sofies verden fortalte filosofiens historie for nybegyndere. I Da Vinci Mysteriet handler det selvfølelig om kunst, kristendom, den hellige gral, Vertikanet, tempelridderne og hemmelige loger. Dan Brown formål aldrig at blive kedelig, hvilket ellers ikke er et ukendt fænomen når man blander forklaringer og spænding. Forklaringerne som er små historier i romanen er også alle vedkommende for selve romanen plot. ”

Underforstået historien og den aktører er fiktive (”spænding”), mens den (religions-)historisk ramme er (tilstræbt) gengivet korrekt (”forklaringer”).

Det er muligt, at Harvardhistorikeren Dan Brown ikke selv (bevidst) har bidraget til denne tilsyneladende udbredte fejlopfattelse (selv om man kunne mistænke ham for det), men det gør ikke det mindre nyttigt at dementere den – i folkeoplysningens navn eller noget.

PS. Er der nogen, der kan forklare mig, hvorledes fx romanen Slottet eller Kafkas noveller er udtryk for tudefjæsmentalitet. Og hvordan beregner man overhovedet lix-tallet for værker, der er skrevet i et så forbilledligt klart og enkelt sprog?

Selvfølgelig skal man give kritik af noget, når det ikke er historisk korrekt, men kritikken bør proportioneres i forhold til den kontekst gengivelsen er tænkt og her er DVM altså fiktion, hvilket rubriceringen af bogen i det anerkendte kategoriseringssystem som blandt andet bibliotekerne anvender jo da også antyder.

Mener du at den historiske kontekst som Ludlum bevæger sig i i "Maltesernes orden" er 110% korrekt ?

Nej vel.

Angående lixtals beregningen, så er det vist den samme som altid, men at den ikke nødvendigvis siger noget om sværhedsgraden er en anden ting.