Snak

Nå, men mit bud har altid været, at hun er "for lidt" konservativ. Med andre ord, så bliver den ene letvægter således afløst af den anden letvægter. Brian Arthur tror jeg ikke på, bl.a. af de grunde, du så udmærket beskriver.

for krimielskere. the winter of johnny machine af don winslow. fed krimi

Naomi Kleins Shock Doctrine er yderst anbefalelsesværdig for folk med hang til økonomisk teori og et kig på verden af i dag.

Har endelig fået gang i 100 års ensomhed, og 100 sider inde i den, kan jeg kun anbefale den til andre. GGM skriver med en rytme og en poesi, der tryllebinder!

Sommeren er hidtil brugt på rock´n´roll biografier.

I prioriteret rækkefølge. De første par stykker glimrer, men alle er værd at læse.

1. Wouldn´t it be nice - om Brian Wilson
3. Open up and bleed - Om Iggy Pop
3. Scar Tissue - Om Anthony Kiedis
2. A drink with Shane McGowan - Om Shane McGowan
6. White Line Fever - Om Lemmy

Jeg er kun 33 sider inde i 100 års ensomhed, men det er altsammen meget, meget underholdende. Det bliver ikke en af den slags bøger, som man sådan går til og fra.

Jeg er igang med Optegnelser Fra Et Kælderdyb. Noget fantastisk skidt, som jeg sikkert er lidt for lille til, men nyder i fulde drag.

<blockquote>Naomi Kleins Shock Doctrine er yderst anbefalelsesværdig for folk med hang til økonomisk teori og et kig på verden af i dag. </blockquote>

Ja - hvis man som konspiratorisk anti-kapitalist har hang til forudindtagede konklusioner og håbløse analyser. Det er som alt andet hun har lavet noget regulært makværk.

Jeg skal sige, at jeg ikke har læst det hele, men efter at have læst hendes indledende antagelser og teser og lidt til, havde jeg simpelthen læst nok. Det er sludder pakket ind i far-fetched metaforer og spidsfindige citater (a la din underskrift).

Helt grundlæggende fremlægger hun Hr. Friedman og Chicago-skolen på en fuldstændig skamløs og pinagtig måde, der nogen steder nærmest tangerer injurier. Hun slår i den grad hendes normative og politiske agenda fast med syvtommersøm, og derefter vælger hun elegant at se bort fra en masse litteratur og teori, der rent afviser hendes teser.

Hendes antagelser om, at markedsøkonomi opstår af bedrag og snyderi som følge af krisesituationer (militærkup [Chile], katastrofer [Tsunami, Katrina]) passer overhovedet ikke, hvis man bevæger sig udenfor hendes snævre empirifelt. ”De onde kapitalistiske statsledere” er reducerede opportunister, hvis primære interesse er krig og kriser, så de kan implementere yderligere kapitalistiske tiltag og skære i offentlige ydelser. Alt dette underbygges med hendes egne selvudvalgte cases (hvis henholdsvise berettigelse, der redegøres yderst sparsomt for), og tilbageføres dernæst som universelt gyldige teser.

Jeg orker næsten ikke, at begynde at opsummere hvilke dele af litteraturen hun fuldstændigt overser, men det er store og indflydelsesrige dele. Om hun gør det, fordi hun simpelthen er teoretisk svag eller fordi hun er så politisk forblændet, skal jeg ikke kunne svare på. Til at starte med kunne hun starte med at underbygge tesen hele bogen bygger på: Nemlig at fri markedsøkonomi perse er upopulær. Ifølge masser af anerkendte surveys forholder det sig stik modsat! Et overvældende flertal mener, at folk er bedre stillet under fri markedskræfter. Dernæst kunne hun jo forholde sig til hvorledes fri markedsøkonomi pga. samhandel og økonomisk interdependens er stabiliserende og fredsbevarende. Hun kunne også se på sammenhængen mellem økonomisk liberaliserede samfund og demokratiseringsgraden. Men disse forhold er naturligvis bekvemte at se bort fra, når man har skrevet konklusionen på forhånd.

Selvfølgelig er der enkelte interessante pointer, men overordnet fortaber de sig i venstrefløjspropaganda, og man kan bare undre sig over, at den har modtaget så relativt gode anmeldelser fra etablerede folk, der burde vide bedre.

@ Trotski

Nogle kommentarer til bogen om Iggy??

Andre end mig der har udvilket en Hamilton syge, i relativt sen alder ? :)