Hmm, Farfan - og andre.
Skyggernes Hav er en ret mystisk bog, men ret så fantastisk bygget op. Der sker rigtig mange spændende ting i starten, kryptisk og kringlet skruet sammen med en masse personer, som så selvfølgelig ramler sammen mod slutningen. Men hvor fantastisk en bog, den alligvel er, sidder jeg med en fornemmelse af, at anden del af bogen halter lidt i forhold til første. Det er ellers der, det for alvor går hurtigt.
Jeg vil klart anbefale den, som en eventyrlig roman, der hurtigt kan læses i en sommerhusferie. Og han skriver altså helt fantastisk. Jeg er vild med hans sætninger, som er malende og smukke, uden at gå helt i selvsving.
Og så en lille sjov ting, til dem, der vælger at læse bogen: Læs prologen rigtig grundigt. Og når du har læst bogen færdig, så læs prologen igen som en slags epilog. Jeg vil ikke nævne hvad I specilet skal holde æje med, det finder I ud af når I har læst den.
Er der i øvrigt nogen, der har læst andet af Mørk?