Snak

Jeg vil også medgive, at Arne Dahl-bøgerne snildt kan læses uafhængigt af hinanden. Min professor i litteraturhistorie forsker i Arne Dahls krimier, og han mener, at de er på niveau med de gamle helte som Conan Doyle og Poe. Jeg synes måske, at sammenligningen er for abstrakt, men det siger da i hvert fald lidt om, hvor velskrevne de bøger er.

Jeg mener til gengæld ikke at man bør læse Arne Dahl-bøgerne i tilfældig rækkefølge, idet der tydeligvis sker en udvikling i personernes forhold til hinanden, ligesom der, som nævnt, er referencer til begivenheder i tidligere bøger. Det er netop én af forcerne ved bøgerne, at man kan følge personernes dramatiske udvikling.

Selvfølgelig vil det altid være mest favorabelt, hvis man læser dem i rækkefølge. Jeg mener dog ikke, at det ødelægger den gode oplevelse at lade være. Man falder ´hurtigt ind´ i persongalleriets rytme, så jeg mener ikke, at skal vente med at læse Dahl, til man har anskaffet sig den første, hvis man ligger inde med en af de senere bøger.

Man bør i hvert fald læse Ondt Blod (nr. 1) som den første!
Om man går glip af noget ved at springe rundt i titlerne kan altid diskuteres - men netop 1´eren med de forskellige personers historie (individuelt og indbyrdes) samt oprettelsen af A-gruppen bør være den første man læser.

Er selv netop gået i gang med Dinosaurens Fjer. Den lover sgu meget godt - er der nogen herinde der har været dér?

Jeg synes klart, en af seriens væsentligste styrker var personernes udvikling. Dermed er det netop af afgørende betydning at man har læst de foregående bøger, så man kan forstå hvorfor personerne er som de er og gør som de gør - især pga. de ofte eksplicitte hensivninger.
Det er da muligt at læse dem i tilfældig rækkefølge, men man taber efter min mening virkelig meget ved at gøre det.

Selvfølgelig er det en fordel, hvis de læses i kronologisk rækkefølge, men så meget går der heller ikke tabt, og plotmæssigt har de jo nærmest ingen betydning for de enkeltstående sager.

Personskildringerne fylder noget, men så meget dybde er der trods alt heller ikke forbundet med det aspekt, at det går ud over læsevenligheden for hver enkelt roman.

Efter min mening har persongalleriet i Dahl-bøgerne den funktion, at det skal understøtte selve plotstrukturen, som repos også skriver. Plotstrukturens helhed, som persongalleriet bidrager til, bliver ikke mere utilnærmelig af at læse bøgerne i vilkårlig rækkefølge.

Hhmm... Tror bare vi må konstatere, at vi er uenige - jeg syndtes, personernes udvikling var en central del af fortællingen - ikke nødvendig for forståelsen, men når man nu har muligheden for at begynde fra en ende af og læse bøgerne i rækkefølge, kan jeg ikke se nogen grund til at man skulle lade være med det.

Er fuldstændig enig, har læst den første og så Europa Blues. Europa Blues er helt vildt godt skrevet, hvor den første måske var noget der kunne have været læst før.

@Der Meister

Så vigtigt er det heller ikke at han har haft en affære med sin kollega og at han er gået tilbage til konen, det vel det der sker efter 1eren....