Snak

Farfan. Arne Dahl er på ingen måde svær at læse. Det er kun hans egen dvælen ved ord osv., der kan gøre det lidt "langt" at læse. Når du først har læst to bøger af ham, kender du hans opbygning til punkt og prikke. Bøgerne er absolut i den lette ende af skalaen, vil jeg mene. Prøv hellere Leif GW Persson eller Håkan Nesser. Der er noget mere bid i. Men jeg skal være den første til at indrømme at jeg har læst de første 9 af Dahl, men de sidste 3 stykker har kun været fordi jeg nu har læst de foregående.

Nesser har jeg læst "Menneske uden hund" af, det synes jeg faktisk var lidt for sentimentalt og i den grad uden spænding. Arne Dahl er heller ikke svær at læse, det bare noget andet end en femi krimi.

Og så er det vel desuden en definitionssag, hvad der er svært at læse. Sproget i Arne Dahls bøger er tilgængeligt, ja, men jeg har personligt ikke videre let ved at forstå tre filosofiske referencer - plottet ind i en struktur, der er ment som en direkte litterær reference til aktopbygningen i et Shakespeare-stykke, som det eksempelvis er tilfældet med ´En Skærsommernats Drøm´. Jeg mener, at der er alt for mange lag i Arne Dahls/Jan Arnalds bøger, til at man kan kalde dem let læselige - det enkle sprog til trods.

Lige mine ord, tak Elrioni.

Btw, inspireret af de seneste indlæg har jeg i dag været på biblioteket og låne den første i "Arne Dahl-serien"...

Ellers er jeg halvvejs i bogen om Nyhedsavisen. Den smager lidt af "for mange kokke"... De er fire om at have skrevet den.

Macho som alle andre krimier vokser Arne Dahl også efter hver bog, men den første Misterioso er fin underholdning.

Fandt forresten blodbrødre i en flot hardback udgave til 30 kr. i Føtex i dag, så nu skal Rankin også prøves...

Købte, grundet den lave svenske krone og det generelt billigere bogmarked, en del bøger, da jeg var hinsidans for et par uger siden. Nu har jeg så just færdiglæst det tiende bind i serien om A-holdet, og det vinder sgu meget ved at blive læst på originalsproget. Af og til skal den svenske ordbog selvfølgelig i spil, men efter de første 100 sider, er det stort set intet problem. Det var en kanon læseoplevelse - og 11´eren ´Elva´ er sgu også bestilt hjem på svensk.

Nu vil jeg starte på ´Ondskan´ af Guillou. Har kun set filmen, men det er jo heller ikke nogen dårlig forventningshorisont. Glæder mig til de tørre tæsk!

Har du læst Jens Lapidus? Lidt anderledes men synes hans beskrivelse af Stockholms underverden er super fed. Han skriver meget med slang og man kan næsten mærke hvordan livet i underverdenen er. Jeg har den nye "Aldrig Fucke Op" til at stå og vente på hylden.

Nej, desværre!

150 sider inde i ´Ondskan´, kan jeg godt være tilbøjelig til at tro, at den gode Guillou har hængt på lidt flere gadehjørner og stjålet lidt flere knallerter, end han vil være ved idag. Hold kæft, hvor bliver der delt tæsk ud - til min udelte fornøjelse. Det er jo nærmest voldsforherligende, en Mads Brenøe på svensk. Nå, efterfølgende står den på Clemens Meyers bog om flok unge skarnsknægte i Berlin efter krigen. En anmelder kaldte det for østeuropæisk Trainspotting, så det kan kun blive godt.

"Man bør i hvert fald læse Ondt Blod (nr. 1) som den første!
Om man går glip af noget ved at springe rundt i titlerne kan altid diskuteres - men netop 1´eren med de forskellige personers historie (individuelt og indbyrdes) samt oprettelsen af A-gruppen bør være den første man læser."

Er Ondt blod nu også 1´eren, jeg købte den igår da jeg syntes den lød spændene, men så ser jeg at der på bagsiden står andet bind? se nedenstående


"Ondt blod er andet bind i et planlagt ti-bindsværk om Paul Hjelm og hans kolleger i A-gruppen - et rejsehold af seks håndplukkede politifolk fra vidt forskellige steder i Sverige med hver deres personlighed, særheder og kompetencer. Næste bind i serien hedder Op til toppen af bjerget."