Helle for magten
En biografi, som går tæt på Helle Thorning-Schmidts person, og ikke mindst hendes politiske identitet. Bogen tager udgangspunkt i journalisten Jacob Axel, som giver hans og andres oplevelse af pigen fra Ishøj, nemlig Helle Thorning-Schmidt.
Det kan i øvrigt siges, at Jacob Axel forholder sig rimelig objektiv igennem bogen, og umiddelbart ikke har nogen interesse i, at hverken tale Helle op eller ned. Men i stedet for forsøger, at bevare overblikket og beskrive tingene, som han nu engang ser dem.
Den frygtløse, måske naive - men dog meget hårdtarbejdende Helle. Det er nok den mest rammende beskrivelse af Helle, hvad angår få ord. Helle Thorning var en nørd, dog ikke i en politisk forstand, som fx en Anders Fogh Rasmussen eller en Mogens Lykketoft. Hun var pigen, som vi alle kender - pigen som gik ualmindelig meget op i sine karakter og som bedst kan beskrives som en ordentlig pige(også ordvalget i bogen)
Det frygtløse kom til udtryk i hendes personlighed, og så selvfølgelig også mht. det politiske. Hun var unægtelig ikke bange af sig selv, og valgte gerne at sige ting eller stille op for ting, som ikke lige umiddelbart virkede realistisk. Og på den konto, har nogle folk selvsagt kvitteret med, at kalde hende for lettere naiv.
Bogen følger Helles stærke, såvel som svage sider som politikker. En fortælling om en kvinde, som kunne(og stadig kan) blive den første kvindelige statsminister. En kvinde der profilerede sig som selv, som noget Socialdemokratiet nok havde manglet i et stykke tid. En stærk identitet, en folkelige type(som tiden skred frem, og prædkateter som gucci-Helle og elitær gik i baggrunden) og ikke mindst en person som slog igennem i mediebilledet. Socialdemokraterne havde valgt, at sætte ideologien(Frank Jensen)lidt til side og satsede på identitet og gennemslagskræft i stedet.
En god del af bogen, tager udgangspunkt i den modstand en mere eller mindre uprøvet Helle Thorning mødte. Både mht. den socialdemokratiske gruppe i Europa-parlamentet, hvor især Freddy Blak lagde sig ud i stor stil(kender ikke manden, kan være at Macho gør, men han er vitterligt en åbenmundet og direkte, spøjs person)
Da Helle Thorning tabe i en valgkreds på Amager, medførte den denne i Politiken(Som havde kåret hende til årets københavner)
“ Set fra Københavneriets synspunkt kan man sagtens være københavner og bo i udlandet halvdelen af året. Men hvis man både er velklædt og begavet, er det måske lige naivt nok at tro, at man kan blive valgt til noget som helst på Amager”
I bogen er der er naturligt afsæt i den såkaldte fløjkrig - Aukenfløjen vs. Nyrupfløjen, som egentlig er okay spændende.
Afslutningsvis kan det siges, at bogen egentlig er udmærket - men så heller ikke mere - jeg er ikke vildt imponerede over journalistens skrivestil. Om end den giver et rigtig fint indblik af Helle som person, og det var derfor jeg gerne ville læse den som udgangspunkt.