Røll, jeg har desværre ikke en lejlighed på hånden, og du er på en svær mission, men det vil nok lette din opgave, hvis du er lidt mere specifik mht. beliggenhed, størrelse, prisleje, eventuelle husdyr osv.
Som Zidanes nævner, er der boligselskaber som FSB, AAB, KAB, SAB, AKB etc. Det kan være en god idé at skrive sig op, men ventetiden på mange lejligheder er desværre lang og hjælper dig næppe her og nu. Det virker for mig som om, der er nogenlunde muligheder, hvis man har det fint med forstæderne, men det ved jeg så af gode grunde ikke, om du har.
Ellers kan du holde øje med grupper som:
https://www.facebook.com…f=bookmarkshttps://www.facebook.com…f=bookmarkshttps://www.facebook.com…f=bookmarksDer findes sikkert mange flere, men også her er der rift om skidtet - og i øvrigt utrolig meget skidt i udbud.
Endelig er der betalingssites i hobetal. Vælger du den løsning, er det en god idé at svinge forbi Trustpilot først og tjekke dem ud. Der er mange dodgy sider, der rask gør dig 500 kroner fattigere for at få tre måneders adgang til annoncer, der med overvejende sandsynlighed er lige så ægte som Donald Trumps hår - Boligbasen har eksempelvis decideret komiske annoncer. Til gengæld giver de legitime betalingssites dig mulighed for at modtage mails om lejligheder, der passer til dine præferencer, så du slipper for at skulle være online døgnet rundt.
Den bedste mulighed er formentlig dit eget netværk, hvilket du nok er klar over. Kender du ikke nogen, der kender nogen, så skal du nok regne med at sætte noget tid af til en længere, og til tider frustrerende, proces.
Held og lykke!