Altså, jeg tillægger ikke den person der dør af Corona, en højere værdi end ham der dør af influenza eller kræft og tænker vi skal bruge ca. den samme mængde ressourcer på at redde liv, som vi altid har gjort. Så det er nok ikke mit menneskesyn der har forandret sig, men en del andre som har forskubbet balancen.
Ja, jeg skal ikke kloge mig på hvor din balance ligger, jeg synes også at ethvert dødsfald der kunne være forhindret skulle have været det. Og det er sådan set også på samme vilkår som du. Omend jeg synes der er nogle vi skal gå længere for at beskytte - børn f.eks.
Jeg kan sådan set også sagtens forstå de der mener, at et menneskeliv kan være købt for dyrt (selvom det ikke er rart at sige/skrive). For mennesker dør. Hele tiden. Og vi skal ikke beskytte ekstraordinært imod Corona-dødsfald end andre dødsfald.
Men nu forholder det sig jo sådan, at de fleste tiltag er skabt for netop også at holde en vis status quo i andre skadestilfælde. Ved at give slip har man vurderet (rigtigt eller forkert, det ved ingen af os velsagtens), at ved at holde snor i Coronasmitten, så sikrer vi at der er kapacitet på sygehuset til også at varetage den almene behandling. Og jeg synes egentlig at beviserne (dødstal) underbygger at der kan være en rigtighed i det. Om det så er det rigtige at gøre kan man selvfølgelig godt diskutere. Men det kan "vi andre" altså sagtens, uden vi behøver at have dine ekstremer, tåbelige stråmænd mv.
Har det på samme måde på dig SotD. Evnen til, ukritisk, at lade sig fastlåse sig i fosterstilling og så ellers håbe på at skibet styrer til havn, er ikke en jeg besidder og ej heller er det en specielt beundringsværdig egenskab.
Tilgengæld gør du dig på flotteste vis i stråmændsopbygning, ansvarsfraskrivelse og motivtillægning når folk ikke klapper hælene i og tager dine holdninger for gode varer. Der er immervæk ganske langt fra at sætte sig på skibet og trække lidt på skuldrende og så til at man står med et reb i enden på skibet og forsøger at trække det i den stik modsatte retning. Det er det her med nuancerne, som du ikke sådan rigtigt gider når alt kommer til alt.
Igen, det er næppe specielt kontroversielt at påstå at den private sektor, i langt højere grad end den offentlige, er ramt af de økonomiske konsekvenser af Corona og det dermed også farver perspektivet. Min bekendte, der har tabt 10 års overskud i sin butik, har sjovt nok en del mere på spil, end dem der er hjemsendt med fuld løn og ikke har udsigt til alvorlige økonomiske tømmermænd af Corona.
Der er uundgåeligt nogle der taber mere end andre. Men dit ønske om at kaste motiver og politiske overbevisninger i retning af alle der ikke deler din holdning er grinagtig og pinlig at overvære.
At du ikke har været ramt i din branche, er kun positivt, men lad nu være med at påstå at det ikke farver dit syn på blik på Corona-håndteringen.
Det er da fordi du har så pissetravlt med at smide mig ned i en kasse som enten offenlig ansat, eller en af de "heldige". Jeg har da en ret stor berøringsflade af mennesker jeg holder af, som virkelig kæmper for tiden. Nogle må tænke kreativt og gør det godt. Andre har ikke det overskud/evne og må se til imens mange års hårdt arbejde langsomt bliver pillet fra hinanden.
At jeg ikke er ramt i min branche er da også en sandhed med modifikationer. Vi har da massive forsinkelser pga. materialemangel og store leveranceproblemer. Nogle køb vi har lavet har været ren afskrivning pga. Coronakonkurs kort efter vi har betalt for et produkt osv.
At drive selvstændig virksomhed i denne tid, hvor man ikke kan mødes og indgå aftaler på normale vilkår sætter da i allerhøjeste grad sine begrænsninger.
Men du har jo placeret mig i den kasse du nu engang mener jeg hører til i - alene fordi jeg ikke deler din overbevisning. Og det dræber den nuancerede debat.