DE VIGTIGSTE PUNKTER I AFTALE OM GENÅBNING AF REJSEAKTIVITET
Fase 1 - 21. april 2021
Hele verden er ikke længere farvet "rød". I stedet indføres risikovurdering, der baseres på smittesituationen i et givent land/region.
Der indføres en regelmæssig opdatering for alle lande (en gang om ugen).
Ny ”rød” risikovurdering for at tage højde for bekymrende varianter. Dermed vil verden fremover blive opdelt i gule, orange og røde lande/regioner.
Personer, der rejser fra gule lande og regioner, undtages fra isolationskrav.
Erhvervsrejsende behøver ikke længere isolere sig efter endt rejse.
Danskere, der rejser til egen ødegård i Norden, behøver ikke længere gå i isolation efter rejsen.
Flere har "anerkendelsesværdige formål". Højskole og efterskoleelever, udvekslingsstuderende, landbrugspraktikanter, ægtefæller, faste samlevende eller børn til en dansker, der bor i udlandet, og rejser sammen, og sommerhusejere, bådejere, eller personer, der har en fastliggerplads, kan rejse ind i Danmark.
Professionelle idrætsudøvere kan deltage i turneringer i udlandet.
Fase 2 - 1. maj 2021
Færdigvaccinerede danskere og turister, fra gule og orange EU- og Schengenlande kan rejse ind og ud af Danmark uden krav om test og isolation. Det vil ikke gælde for røde lande.
Kravet om at kunne fremvise en negativ test ved indrejse lempes, således at testen må være foretaget 48 timer før indrejse (mod de nu 24 timer).
Fase 3 - forventet 14. maj 2021
Fase 3 skal træde i kraft, når borgere over 50 år, der ønsker det, er vaccineret med første stik.
Incidensgrænsen for at lukke/åbne gule og orange zoner hæves fra de hidtidige 20/30 til 50/60 smittede per 100.000 borgere per uge.
For gule lande vil der ikke være krav om anerkendelsesværdige formål eller isolation.
For orange lande vil der ikke være krav om anerkendelsesværdige formål for udlændinge, som har bopæl i EU-og Schengenlande.
Personer, herunder turister, der indrejser fra grænselandet, undtages fra isolationskrav.
Fase 4 - forventet 26. juni 2021
Skal træde i kraft, når EU-coronapas er indført.
Med et EU-coronapas kan man holde sommerferie i Europa, og turister med coronapas kan holde ferie i Danmark.
Fortsat krav om test for personer, der indrejser fra orange lande alene på baggrund af negativ test.
For personer, der rejser uden et coronapas, vil der fortsat gælde rejserestriktioner og smitteforebyggende tiltag.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme"
Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.