Negativ frihed? Altså frihed fra undertrykkelse og tvang?
Hvis alle regeringsindgreb af enhver art i din optik er undertrykkelse og tvang, så er du jo ude i rendyrket anarkisme. Vil du prøve at forklare, hvordan en anarkistisk tilgang løser diverse problemer, som et moderne samfund oplever?
Hvem er det jeg er egoistisk overfor?
Det er vel i grunden alle, der ikke har lyst til at blive ramt af en træls ny sygdom, som har senfølger vi ikke ved nok om, og som rask væk kan udvikle nye varianter, der opfører sig anderledes end forventet.
Og selvfølgelig i særdeleshed alle, som enten selv er i risikogruppen eller som har familie, der er i risikogruppen. Hvem er det så præcist? Primært gamle folk, dertil folk med hjerteproblemer, folk med organproblemer generelt, folk med dårlige lunger, folk med nedsat immunforsvar...
Du hører ikke selv til de her grupper, så din personlige risiko er begrænset. Derfor giver det jo fin mening for dig, at du personligt hellere vil gøre mindst muligt og tage chancen. Men skulle du komme til at smitte nogen, der så ender med at dø, så overlever du nok også. Det var jo trods alt deres eget valg at tage risikoen ved at være ude i verden samtidigt med dig, og hvorfor skal den risiko begrænse din frihed? Det er jo undertrykkelse!!
Er der i grunden ret langt fra din logik og så over til at retfærdiggøre vanvidskørsel, spritkørsel eller tosset anvendelse af skydevåben? Hvis du har lyst til at skyde ud i verden med en riffel, burde du så ikke have den negative frihed? Hvis du har kigget godt efter og er helt sikker på, at du ikke sigter på nogen, hvorfor skal den dumme, trælse stat så pludselig komme og fortælle dig, at du ikke må skyde lidt med din helt egen riffel? Hvis nogen så bliver ramt alligevel, så er det jo bare hændeligt uheld. Den risiko må man leve med i en fri verden!!
Ja, jeg overdriver det en smule. Det er svært at ikke at blive smittet af stemningen i dit bombastiske trutteri om "frihed!!!", som om du er en moderne William Wallace på vej til tortur og henrettelse fordi du er tvunget til at tage maske på i en bus eller noget tilsvarende trivielt.
Men akkurat som fx spritbillister jo ikke nødvendigvis kører deres ofre til smat med vilje, så smitter de fleste folk jo heller ikke deres medborgere med vilje. I begge tilfælde er det en blanding af manglende viden, manglende forståelse, og en stor dosis af "ah, det går nok" og "øv, det er så irriterende at skulle gøre noget ved den risiko, det gider jeg simpelthen ikke".
Og fordi vi ikke helt automatisk regulerer vores adfærd så den passer til situationen, så hjælper staten lidt til ved at lave simple regler, der skubber os i den rigtige retning. Tilsvarende med fartgrænser, sikkerhedssele, og cykellygter når det er mørkt.
Nogle gange går staten selvfølgelig for langt. Det er uundgåeligt. Men lige i tilfældet covid-19, når vi sammenligner os med de lande, hvor staten var markant mindre villig til at blande sig, hvor man hellere ville vise mod eller prioritere økonomi, så er det ikke åbenlyst for mig, at vi her i landet er gået nævneværdigt for langt.