Fra
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/lovforslag/l133/20191_l133_som_fremsat.pdf"§ 12 b. Sundheds- og ældreministeren kan, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en
alment farlig sygdom her i landet, efter forhandling med erhvervsministeren fastsætte regler om forbud mod adgang til
eller restriktioner for adgangen til eller brugen af lokaler,
som erhvervsdrivende råder over, og hvortil offentligheden
har adgang, herunder regler om tilladt maksimalbelægning.
Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige anden lovgivning."
Hvilket også er opsummeret her:
https://politi.dk/coronavirus-i-danmark/aendring-af-epidemiloven"Nye elementer:
Hjemmel til at kræve passagerlisteoplysninger fra flyselskaberne udleveret efter anmodning til brug for smitteopsporing
Mulighed for at forbyde adgang til eller pålægge restriktioner på transportmidler, herunder tog, metro, bus og færger
Mulighed for at forbyde adgang til eller lægge restriktioner på erhvervsdrivendes forretningslokaler, hvortil offentligheden har adgangMulighed for at forbyde eller lægge restriktioner på besøgendes adgang til offentlige og private plejehjem og sygehuse"
Så, nej, man kan ikke lukke en "privat" virksomhed, men en virksomhed, med offentlig adgang, vil man kunne lukke offentlighedens adgang til, hvorefter butikken reelt set ingen kunder har.
Det er selvfølgelig, som alt andet lovgivning, en gummiparagraf, det vil altid være den bestemte dommers vurdering, det var dét, jeg mente, med at loven ikke har ret mange absolutter indbygget i sig.
Såfremt en frisør nægter at lukke (adgangen for kunder), så vil det jo være en dommer, der i sidste ende skulle afgøre spørgsmålet, mens regeringen/administrationen/politiet ville følge ministeriets lovgivning/beslutning. Men i lovgivningen står der, ret uklart, at sundheds og ældreministeren i samarbejde med erhvervsministeren kan erklære erhvervslokaler for lukket for offentlig adgang så at sige.
Ifht. diskussionen i teksten om paragraffen.
"Der er ikke i epidemiloven mulighed for at fastsætte regler
om adgang til eller restriktioner for adgangen til eller brugen
af lokaler, som erhvervsdrivende råder over, og hvortil offentligheden har adgang.
Det foreslås, at der i epidemiloven indsættes en ny § 12 b.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 12 b, 1. pkt., kan sundheds- og ældreministeren, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom, efter forhandling med erhvervsministeren fastsætte
regler om forbud mod adgang til eller restriktioner for adgangen til eller brugen af lokaler, som erhvervsdrivende råder over, og hvortil offentligheden har adgang, herunder
regler om tilladt maksimalbelægning.
Det forudsættes, at ministeren vil kunne fastsætte regler om
restriktioner for brugen af eller forbud mod adgang til enkelte eller flere forretningslokaler. Forretningslokaler skal forstås bredt, og vil således også omfatte færgeterminaler, lufthavne mv. Der vil f.eks. kunne fastsættes regler om forbud
mod adgang til visse typer af forretningslokaler, herunder
fitnesscentre, solarier mv.
Der vil ligeledes kunne fastsættes regler om maksimalbelægning i forretningslokaler, således at det f.eks. kan fastsættes, at visse forretningslokaler kun må modtage besøgende indtil 1/4 af den maksimale kapacitet er udnyttet.
Det forudsættes, at regler om et forbud og brug skal være
midlertidige, og at det ikke vil kunne udstrækkes længere,
end hvad der er nødvendigt af hensyn til at forebygge eller
inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet. Det forudsættes derudover, at et forbud eller en restriktion vil kunne udstedes til at alene at omfatte enkelte dele af
landet.
Det kan ikke på forhånd udelukkes, at et forbud rettet mod
adgang til eller restriktion for et lokale, som en erhvervsdrivende råder over, hvortil offentligheden har adgang, efter
omstændighederne vil kunne udgøre ekspropriation. Der
henvises i den forbindelse til den foreslåede bestemmelse i
epidemilovens § 27 og bemærkningerne hertil.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 12 b, 2. pkt., foreslås
det, at regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige anden
lovgivning."