I følge seneste data fra SSI:
De 18 dødsfald er opgjort fra 21. november til 28. december og er fundet blandt 55.691 registrerede tilfælde med omikron.
Hvis vi ukritisk opskalerer til at alle danskere får Omikron med sammenlignelig dødsrate, så rammer vi 1.885 dødsfald, hvilket svarer til en almindelig lungebetændelse- og influenzasæson.
Det er da ganske positivt nyt.
Nu handler det jo så bare om, at få det spred ud, så vi fastholder den normalfordeling, så den ikke peaker ud med eksempelvis 5x. Et sted imellem en faktor 1-2 vil være indenfor den normale "dødelighed" i samfundet - og da man må antage af en ikke uanseelig del af mængden af døde vil kunne aflæses positivt i dødeligheden af netop influenza og lungebetændelse, så er vi vel der hvor man gerne vil være.
Så herfra synes jeg det giver god mening at begynde en langsom ophævning af restriktionerne, startende med folkeskole eleverne. Jeg lever fint med at tage mundbind på når jeg skal handle ind og på restaurant i en længere periode, hvis det medfører at vi kan genåbne for de fag der er helt eller delvist nedlukkede med en hurtigere rate.
Noget jeg ikke helt forstår i forhold til SSI´s håndtering af statisik
Der er ikke yderligere detaljer om personerne - herunder deres alder eller eventuelle underliggende sygdomme.
Dødsfald tæller med i coronastatistikken, hvis man er død op til 30 dage efter påvist smitte. Personerne er derfor ikke nødvendigvis døde på grund af coronavirus.
I samme periode er der registreret 100 dødsfald med andre kendte varianter, som for de fleste vil være deltavarianten, blandt 127.146 smittetilfælde.
Andelen af døde med omikron er omtrent det halve af andre varianter, men det skal også ses i lyset af, at varianten er ny, og der går et vist tidsrum fra smitte til eventuel indlæggelse og død.
Hvis 18/55.500 dør af Omikron og 100/127.000 dør af delta, så er fordelingen altså ikke 50%. Risikoen for at dø af Omikron er ca. 0,03%, mens den for Delta er 0,08%. Men det er måske bare for at gøre det simpelt.