I øvrigt er det lidt "sjovt" at læse om hvor godt det er gået for f.eks. Sverige under Corona. For at sammenligne med Sverige må vi lige kigge lidt på tallene.
Antal indbyggere i Sverige: 10.350.000
Antal smittede i Sverige: 1.360.000
Antal smittede i %: 13,14 %
Antal døde i Sverige: 15.330
Antal døde i %: 0,15 %
Antal indbyggere i Danmark: 5.831.000
Antal smittede i Danmark: 865.000
Antal smittede i %: 14,83 %
Antal døde i Danmark: 3.307
Antal døde i %: 0,05 %
Skulle man gøre det ekstra godt, skulle man inddrage antallet af tests også, hvor vi jo sandsynligvis har en MARKANT højere testprocent, og dermed har Sverige en kunstigt lav smitteprocent. Men lad nu det ligge. Jeg kunne ikke lige finde noget på det, og det billede der var aktuelt for efterhånden en god rum tid siden kan jeg ikke lige finde - og den er velsagtens heller ikke relevant længere.
Vi har (med ovenstående klart in mente), marginalt flere smittede i Danmark pr. indbygger end de har i Sverige. Vurderer vi det op imod dødstallene, kan det jo i så fald undre at Sverige har 3 gange så høj dødelighed.
Sverige er jo faktisk kommet ganske fint efter det i forhold til vaccination, således at 72% af befolkningen nu er færdigvaccineret (hvad end det er for voksne, eller alle ved jeg dog ikke).
Hvis vi havde haft Sveriges strategi ville vi i stedet for 3.307 dødsfald i Danmark have haft ca. 10.000 dødsfald. Både Danmark og Sverige har en aldersdemografi der beskriver antallet af ældre borgere (65+) som værende på ca. 19,5 %, så man kan ikke klandre tallene for at have set markant anderledes ud på baggrund af alder, som mange gjorde i starten med Italien.
Havde vi på de 22 måneder Corona har været kendt i Danmark haft 10.000 dødsfald ville det svare til 5.455 dødsfald pr. år. Til sammenligning har vi i gennemsnit (baseret på 2016-2018) haft en årlig dødsrate kombineret for lungebetændelse og influenza på 1.907 mennesker årligt. Det er altså en overdødelighed med en faktor 3 ca. alene for Corona - Dertil kommer at der i 2019, altså stadigvæk døde 1737 mennesker med influenza og lungebetændelse - så selvom det er et fald på 9,1%, så er det nærmest ubetydeligt i forhold til gennemsnittet. I stedet for har vi på årsbasis haft 1.804 dødsfald med Corona, hvoraf de 170 så måske kunne fjernes fra influenza og lungebetændelseslisten.
Jeg har meget meget svært ved at forstå hvordan man kan have armene over hovedet over den strategi som svenskerne har valgt. I princippet har de jo haft nærmest samme strategi som os - bare så forsinket at de har oplevet 3 x så mange dødsfald.
Som den kære overlæge beskrev det, er der ikke noget i vejen med, at dø af corona, hvis alternativet f.eks. er influenza eller lungebetændelse - men en eklatant og ubortforklarelig overdødelighed er selvfølgelig på ingen tænkelig måde OK.
Tallene er taget fra de nyest tænkelige opdateringer jeg kunne finde med simpel google metode. Hvis der er nogle mindre afvigelser så beklager jeg - men de er næppe banebrydende for pointen.
EDIT: For lige at knytte en sidste kommentar til det (og igen, husk det med smitteopsporingen og testkapaciteten, men ud fra det falsum at tallene er fuldstændige).
I Danmark har du 0,38% risiko for at dø hvis du får Corona. I Sverige er risikoen for at dø hvis du får Corona 1,13%.
Silkeborg IF