Hvis man vurderer at mundbind har en positiv, smittedæmpende effekt, så er det vel ikke whataboutisme, men en prioritering af hvilke restriktioner, der skal lempes først?
"En stor chance har en stor sandsynlighed for mål."
Det er ikke så meget det selv at skulle gå med det, men det er sgu så deprimerende kun at se blåt stof, der hvor der plejer at være ansigter. For mit vedkommende.
I øvrigt er whataboutisme aldrig et godt argument.
"I de få min du er i supermarkedet eller går fra indgangen til et bord på en cafe virker det til at være et overskueligt afsavn."
men det skriger bare freak.Haha. Jeg har det ikke helt godt med at indrømme det, men jeg er fuldstændig enig!
Det der er jeg enig i, men det er da helt sort at reducere mundbind til de to ting? Jeg gad i hvert fald ikke arbejde med mundbind på hele dagen. Visir kan aldrig komme på tale, det er muligvis mere behageligt, men det skriger bare freak.