En lidt spøjs historie om PCR. Jeg fik positivsvar tirsdag eftermiddag, oven på test mandag morgen. Min kone var negativ (også i testsvar, høhø). Nåh, hun var ganske syg, men havde fået symptomer en dag senere end os andre, så med de der meldinger om at der kan gå et par dage før omikron kan spores, afsted efter ny test, hun kunne få tid onsdag. Hun kom hjem fra den test og bemærkede, at hende der havde testet havde været ganske mild med vatpinden. Svar herpå: inconclusive.
Afsted igen i går, siger til testeren, at nu skal han lige sikre, at der kommer svar denne gang. Han følger opfordringen, om end min kone bemærkede da hun kom hjem, at han ikke var så langt nede bag på tungen, som de andre har været. Men han kiggede da på vatpinden og sagde, at den i hvert fald ikke kommer tilbage inconclusive. Svar i dag: negativ. Og vi har lige i erindring, at hun har været jævnt syg i nogle dage, vores datter har lette symptomer, og at jeg testede positiv i første forsøg.
Så afsted igen i dag, hvor der, mens hun kiggede efter tider, pludselig dukkede en tid op ti minutter efter i naboområdet.
Nu må vi så se, hvornår der kommer svar på den. Hun var ved at opgive, da vi jo alligevel er på vej mod at blive raske, og så kunne det vel være ligegyldigt. Men når ingen kender udviklingen, og om det pludselig bliver ´gavnligt´ at være bekræftet tidligere smittet, også fordi vi skal på ferie udenlands i uge 8, så fik jeg hende afsted igen. Nu må vi se. Jeg tænker, at den da for fanden må komme positiv tilbage nu.
Hendes arbejdsgiver skal vel også bruge det at sygdommen er bekræftet, for at de kan søge sygedagpengerefusion fra dag 1. Hos os skal sygdom i hvert fald angives på en særlig måde i tidsregistreringen, og min nabo havde skullet udfylde noget online, da han sygemeldte sig, så hans arbejdsgiver kunne få refusion.
Det er lidt kedeligt at sidde herhjemme og fjernsynet helst skal køre med Rasmus Klump, Miffy eller Cocomelon, men forhåbentlig er vi så friske i morgen, at ynglet kan komme i institution mandag. Hun hygger sig, men trænger vel til at komme lidt ud og lege med andre børn.
Boomer by proxy.
Synes en stork er grim med langt næb.