interessant artikel fra berlingske den 30. januar 2022:
“
Lad os rejse en skamstøtte over coronakrisens største fejltagelser»Vi siger farvel til restriktioner og velkommen til det liv, som vi kendte før corona,« udtalte Mette Frederiksen på onsdagens pressemøde. Det var befrielsens øjeblik, men burde også være selvransagelsens. Tiden er kommet til at reflektere over, hvad coronaen gjorde ved os og vores samfund, mener Mia Amalie Holstein.
(Tekst til billede fra pressemøde med Magnus, Mette og Søren)
»Det er i krisetid, at retssamfundet skal stå sin prøve,« skriver Mia Amalie Holstein.
I »Upopulære essays« (1950) har den engelske filosof Bertrand Russel fremsat en række interessante betragtninger om begrebet frygt. Ifølge Russel er frygt den vigtigste kilde til menneskers vildfarelse. For grundlæggende kan man ikke forvente, »at et menneske eller en skare mennesker eller en nation, som er grebet af stærk frygt, vil handle hensynsfuldt eller tænke fornuftigt«. Tværtimod, »kollektiv frygt styrker flokinstinktet og fremmer grusomheden«.
At coronaen indsatte en frygt i befolkningen, kan der ikke herske tvivl om. Den 27. februar 2020 havde vi det første tilfælde af coronasmitte i Danmark, 6. marts var 21 danskere smittede, og 10. marts var 156 danskere smittede. Samtidigt begyndte skrækhistorier fra Italien at rulle over skærmen.
Den 11. marts 2020 fremhævede Mette Frederiksen på et pressemøde, at det er »myndighedernes vurdering«, at Danmark skal lukkes ned. Dette var dog et stykke fra sandheden. På de indre linjer havde Sundhedsstyrelsen kæmpet imod den meget omfattende nedlukning, men uden effekt. Danmark fik en hård nedlukning.
Samme dag meddelte Domstolsstyrelsen, som hører under Justitsministeriet, at de danske domstole var sat i nødberedskab, og at de ansatte skulle sendes hjem. Som påpeget af professor i forfatningsret Jens Elo Rytter lagde domstolene sig fladt ned. Det var opsigtsvækkende, for tilsyneladende havde domstolene glemt grundlovens § 3 og § 61, som bevirker, at de danske domstole er uafhængige. Justitsministeren kan ikke bare lukke dem. Men det gjorde han.
Den 11. marts 2020 var også dagen, hvor Kulturministeriet kontaktede DR og TV 2 og bad dem hjemsende alle deres medarbejdere, som ikke lavede nyheder. Hos DR blev en lang række programmer lukket ned, for eksempel DR 2s Deadline, og på TV 2 lukkede alle magasinerne, herunder Presselogen, Besserwisserne og Mogensen og Kristiansen. Senere viste det sig, at den fornødne lovhjemmel manglede. Men også DR og TV 2 havde lagt sig fladt ned.
Den 12. marts 2020 havde regeringen med opbakning fra det meste af Folketinget vedtaget den første hastelov, som fjernede virksomhedernes 100 år gamle retskrav på erstatning i tilfælde af forebyggende indgreb under en epidemi. Beslutningen var forhastet. Havde Folketingets partier holdt hovedet koldt, burde de, som påpeget af Justitia, have bibeholdt retskravet om erstatning, men fastsat kompensationen i en epidemikommission og godkendt denne i Folketingets Epidemiudvalg. I dag er retskravet på erstatning udskiftet med et håb om hjælp.
Samtidig frasagde Folketingets partier sig deres parlamentariske kontrol og gav sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke frie tøjler til at bekæmpe coronasmitten med alt fra forsamlingsforbud til tvangslukninger og tvangsvaccination. Et flertal i Folketinget lagde sig fladt ned, mens det også blev gjort muligt at nedlægge besøgsrestriktioner i plejeboliger og på sygehuse.
Den 23. marts henvendte Statens Serum Institut sig til teleindustrien med et ønske om at samkøre individers teledata med data over transport- og indkøbsvaner for derigennem at bremse coronaen. Det var uhørt overvågning, som heldigvis blev bremset.
Den 24. marts udstedte Sundhedsstyrelsen et påbud om, at privathospitaler skulle indstille al aktivitet, der krævede fuld narkose eller respiratorer for i stedet at stille udstyr og medarbejdere til rådighed for det offentlige sundhedsvæsen. Igen manglede lovhjemmelen.
Ovenstående er en ufuldstændig liste over krænkelser af retssikkerheden i løbet af coronakrisens første måned. Mere fulgte i månederne, der kom. Men det centrale er, at vi reelt gav regeringen en blankocheck til at håndtere krisen efter forgodtbefindende. Medierne og domstole var i nødberedskab, og Folketingets medlemmer havde frasagt sig deres parlamentariske kontrol. Samtidig var store dele af den offentlige debat forstummet. For kun »få mennesker under kollektiv ophidselse vover at afvige fra den herskende mening«, som Russel skrev i sit essay.
Det er i krisetid, at retssamfundet skal stå sin prøve. Når jeg tænker tilbage på coronakrisen, så græmmes jeg over, hvor lidt modstandskraft vi udviste overfor indgreb i retssikkerheden. Vi evnede ikke som helten Odysseus at stoppe vores ører med voks og binde os til retssikkerhedens mast. Men vi gav efter for indgreb, som for bare få år siden var fuldstændigt uacceptable.
Og nej, vi var ikke de eneste. I Østrig indførte man vaccinetvang og i Italien udgangsforbud. Men vi begik alvorlige fejl, som vi ikke må glemme. Faktisk burde vi udstille dem. Vi burde opføre en skamstøtte med optegnelser over alle coronakrisens største fejltagelser og placere den foran Statsministeriet, så vi aldrig igen lader frygt erodere vores retssikkerhed.
Mia Amalie Holstein er cand.polit., cand.mag. i filosofi, stud.jur., vicedirektør og medlem af Etisk Råd”
https://www.berlingske.dk/kommentatorer/lad-os-rejse-en-skamstoette-over-coronakrisens-stoerste-fejltagelser