klykke
Altså bare fordi man mener at Bergamo/New York billederne var forfærdelige, og at man ville undgå lignende i Danmark behøver ikke frygt for den enkelte selv, men frygt for Farmor/Farfar osv. Folk som kunne risikere at få lagt hårdere forløb hvis ikke de kunne få behandling.
Fortæller du også dine børn, at hvis de ikke laver deres lektier så ender de på fattiggården? Eller hvis i kone/kæreste kører for stærkt så ender du med at blive slået ihjel? 14 dage henne i pandemien i DK, vidste vi jo at Bergamo aldrig nogensinde ville blive et scenarie herhjemme, ikke mindst fordi der var nogle demografiske forhold i spil i det område, som kraftigt påvirkede situationen.
Det var dog et worst case scenarie som er blevet gentaget igen og igen og er blevet brug som et slags dommedagsscenarie for hvordan det ville gå, hvis vi ikke kig til højre om søerne eller drak bajere med naboen. Det var og er en overdramatisering.
Det er det samme med afstanden. Fattede (eller fatter stadig ikke) folk der ikke kan vente med at tage en varer til der lige er plads ved disken. Men absolut skal klemme sig halvvejs ind foran for at række over. Det skyldes igen ikke at jeg var bange for Covid, men bare at det da ville være pisse træls at blive smittet.
Det er jo det jeg mener. Snakken omkring sygdom og smitte, har fået dig til at se anderledes på dine medmennesker og har reguleret din adfærd voldsomt, noget som vel nærmest er helt ocd-agtigt. Du siger du ikke er bange for det, det er bare pissetræls at få, så du adfærdsregulerer helt vildt for at undgå det, så det har da haft en voldsom effekt på dig.