Snak

@smartin23

Du glemte igen igen igen, at få konteksten med og benytter dig igen igen igen af cherry picking og fordrejer jo her helt afsnittets betydning:

Derfor er tomme betegnere vigtige

Tomme betegnere spiller en central rolle i samfundet, fordi de bruges til at samle og mobilisere befolkningen under én fane.

Tomme betegnere kan, når de bliver hegemoniske, skabe et vi, eller, med et udtryk lånt fra den britiske historiker Benedict Andersson, et forestillet fællesskab ud af mennesker, der ikke kender hinanden, aldrig vil møde hinanden og i øvrigt er uenige om både dette og hint.

Tænk blot på, hvordan alle politiske konflikter glemmes for en stund, når Danmark (en tom betegner) spiller fodbold mod Sverige (en anden tom betegner) og således skaber et spontant vi, hvis mest stabile og konsekvente fællesnævner er, at det ikke holder med det svenske landshold.

Under coronakrisen bruger politikere den tomme betegner ´samfundssind´ til få det forestillede fællesskab til at marchere i samme retning og handle kollektivt.

Edit: Igen vil jeg anbefale at læse HELE artiklen, det er komplekst ja, men meget præcist og særdeles tankevækkende, når man tager i betragtning, hvor meget "samfundssind" har fyldt i forbindelse med pandemien.

Så ordet har fungeret fuldstændig som man kunne håbe, og har været med til at skabe et fællesskab i kampen mod corona. Endnu engang cadeau til politikerne og myndighederne, for at have skabt de bedste forudsætninger for at samle befolkning i én fløj i sygdomsbekæmpelsen.

Dejlig med god stemning i ordbog/hviderussere i Danmark tråden.

@jensmoch

Vi skal huske at være kritiske

De færreste er i den forbindelse nok uenige i, at det er en god idé at være ekstra grundig ved håndvasken i disse tider.

Men samfundssind bruges også til at begrunde og legitimere store hjælpepakker og vidtgående nødforanstaltninger som forsamlingsforbud, grænselukning og generel nedlukning af landet – tiltag, der er væsentligt mere politisk ladede og kontroversielle end en håndvask.

Noget, som vi alle er enige om, er godt (samfundssind), kan altså bruges til at gennemføre ting, vi ikke alle sammen er enige om.

Den kritiske borger bør derfor holde øje med, hvordan den tomme betegner ´samfundssind´ bliver brugt, og hvilken konkret betydning der fyldes i den.

Kommer samfundssind til at undergrave vores frihedsrettigheder i fremtiden? Betyder samfundssind, at pressen – demokratiets vagthunde – ikke skal være kritiske over for magthaverne? Og gælder samfundssindets omtanke for fællesskabet også hjemløse, sexarbejdere og flygtninge? Hvem får en hjælpepakke, og hvem gør ikke?

Især i krisetider – eller hvad Laclau kalder dislokationer af samfundet – foregår der en konstant kamp om sprog, symboler og betydning.

Ord, vi tror, vi ved, hvad betyder, viser sig at være tomme for betydning og i stedet fungere som pladser for kampe og magtudøvelse.

´Samfundssind´ er et af dem.

https://videnskab.dk/forskerzonen/kultur-samfund/ordet-samfundssind-betyder-ikke-noget-konkret-derfor-kan-det-alligevel-betyde-saa

@spurs:

Du svarede ikke på spørgsmålet.

Hvor vil du hen med dit indlæg?

Mener du at vi ikke har et dansk samfund, fordi at Danmark er et forestillet fællesskab?

Jeg har naturligvis, som det må forventes af alle der kommenterer på specifikke artikler, læst artiklen inden jeg kommenterede på indholdet af den, så der er absolut ingen grund til at kopiere endnu mere fra den.

Myndigheder og politikere, på alle fløje, har brugt ordet "samfundssind" til at skabe et fælles "vi" i befolkningen. Noget vi alle kunne blive enige om var en god idé at udvise, i hvad end grad man nu selv har følt det passende.

99,999% af danskerne har netop taget det "vi" på sig, og gjort en masse ting man ellers ikke havde gjort, for i fællesskab at stå imod Covid, og hjælpe hinanden og virksomheder bedst muligt igennem krisen. Ordet har været en bragende succes.

@Spurs: At ords betydninger skabes og kontinuerligt forhandles og omarbejdes gennem sociale processer, er sprogets grundvilkår. Det er der intet odiøst i.

Ja, når man er blevet forført af et ord uden reel betydning, er man jo nød til at forsvare sig. Det står klart her. Det står også ret klart, at der bliver tolket på artiklen, som man lyster. Igen kniber det lidt med at læse og forstå, hvad forsker Silas L. Marker forsøger at vise i sin artikel.

Som jeg har været inde på før, er "samfundssind" jo ikke det eneste eksempel fra pandemien. "epidemikontrol" og "grund immunitet" er 2 andre eksempler på ord uden reel betydning, som er brugt i flæng.

Denne måde at benytte og manipulere med ord, er jo noget man primært kender fra totalitære styreformer. Og burde jo slet ikke finde sted i åbne frie demokratier.

@spurs, der er jo ikke blevet manipuleret med ord, der er blevet grundlagt nogle termer til at beskrive de udfordringer vi har. Så er der opstået nogle nye måder at beskrive det vi har stået igennem sammen. Shakespeare har indført omkring 5000 ord i det engelske sprog og grønlænderne har 19 ord for sne. Der opstår nye udtryk, hvis der er noget der skal beskrives bedre

@jens

99,999 % er alligevel mange. Så der er kun 5-6 personer i hele landet, der ikke har taget "viet" på sig? :)