Der er valgt forskellige strategier, nogle mere effektive end andre.
Vi er heller ikke i en situation hvor vi kan sige at vores tilgang entydigt er den rigtige.
Vi ved ikke, om vores nuværende tilgang er skrap nok, det har du sådan set ret i. Der er en risiko for, at vi stadigvæk gør for lidt og derfor alligevel opnår både økonomisk og sundhedsmæssig katastrofe. Akkurat som vi ville have gjort ved at gøre ingenting.
Blot fordi man ikke er tilhænger af total nedlukning, er jo ikke ensbetydende med at man intet ville gøre.
Hvem er tilhængere af total nedlukning? Ingen bryder sig om det. Det er blot et spørgsmål om, hvor lidt man tør gøre. Og hvem er der egentlig derude, der tør gøre så lidt, som du gerne ser?
Hvordan tror du det påvirker folkesundheden i USA med 20 millioner ny arbejdsløse?
Det er lidt sjovt, du bliver ved med at bringe dem op. Hvorfor tror du, de er blevet arbejdsløse? Fordi USA gør for meget for at stoppe covid-19? Eller fordi USA ikke har gjort nok?
Tror du ikke vi risikerer at stå i en situation som har reddet 500.000 svagelige livet globalt, men som efterfølgende dræber 1.000.000 pga. konsekvenserne af vores handlinger?
Nu antager du igen, meget ubegrundet desværre, at det kun er de svagelige, der dør af covid-19 i tilfælde af sundhedsvæsnets kollaps, bare fordi det kun er de svagelige, der dør, så længe sundhedsvæsnet kan følge med. Kan sundhedsvæsnet følge med i Italien? I Spanien? Hvorfor er vores situation bedre end deres?
Der vil selvfølgelig være et efterspil. Der vil være konsekvenser. Men hvad er der at gøre ved det? Du ignorerer jo også gladeligt, at der i en længere periode ikke er noget sundhedsvæsen til folk med cancer, blindtarmsbetændelse, hjerteproblemer, organsvigt, og så videre.