Snak

Mere indhold efter annoncen
Ikke-en-bot

Så må du jo lade være med at kommunikere så nonchalant.


Du kunne jo læse den kommentar jeg svarer på.

Du skriver at siden vi allerede går på kompromis med frihedsrettighederne, så er det, hvad, ok med konstant overvågning af os?


Nix, men midlertidigt kan det være en metode, ligesom isolationstrategien også er en friheds-berøvende strategi som er sat i værk pga. de helt unikke omstændigheder.

Men på den lange bane, no way.
Hvis udviklingen fortsætter som hidtil, så har USA over en halv million smittede om 14 dage.

Det har de formentligt allerede. Der er knap 44k positive allerede, og med deres test-begrænsninger er mørketallet nok ikke kun en faktor 10.

Men hey, i det mindste kan vi jo tydeligt se, at det gavner økonomien vildt meget at gøre ingenting. Dow Jones er helt oppe på -33% YTD og det kan kun blive endnu bedre, hvis USA fortsætter med Hausser-tilgangen.



Italien har evalueret på de foreløbige dødsfald: 99% af de døde havde andre sygdomme;

Lidt misvisende. 99% af de døde i evalueringen havde en anden diagnose. Som fx højt blodtryk. Eller lungeskader. Eller astma, diabetes, begyndende cancer, lidt hjerte-kar problemer, eller en række andre ting. Og mit spørgsmål til dig, hvor mange af lad os sige 40-45 og opefter har ikke en eller anden kronisk eller semi-kronisk skavank?

umiddelbart virker det mere hensigtsmæssigt at totalt isolere de mest sårbare - måske 10% af befolkningen, og så få opbygget en gedigen immunitet blandt os andre?

Desværre virker den strategi ikke. Det primære problem er, at selv om dødeligheden er lavere blandt de "stærke", så bliver en relativt betydningsfuld procentdel stadigvæk alvorligt syge i en grad hvor overlevelse uden behandling på intensiv er tvivlsomt, og de bliver endvidere syge stort set samtidigt. Og det er der ikke intensiv-kapacitet til.

Derfor vil man i det scenarie dels opleve, at sundhedsvæsnet fuldstændigt bliver løbet over ende, med Italien-agtige følger, og dels vil dødeligheden i den situation åbenlyst blive en del højere, da der nu ikke længere er behandling tilgængelig.

Men det positive er selvfølgelig, at efter vi er kommet igennem en bølge hvor 50-60% af befolkningen bliver syge over en periode på 3-4 måneder, sundhedsvæsnet kollapser totalt, og måske 2-3% af syge dør, så vil de overlevende over en bred kam have oparbejdet en stor grad af resistens, hvilket burde gøre risikoen for grimme bølger sidst på året noget lavere. Og så ville vi kunne forsøge at genopbygge mens andre lande skal bruge mere energi på at forhindre udbrud.

Det knap så positive er selvfølgelig, at vi ville have i titusindvis af døde, et kollapset sundhedsvæsen, og en helvedes masse psykologisk skade. Dertil vil alt for mange borgere have opligtet et svigt fra samfundet, og vores solidariske tilgang til udfordringer vil formentlig være fortid. Libertarianer-tosser vil formentlig klare sig glimrende ved næste valg.
Hausser, jeg spurgte før, men du svarede ikke.

Kunne du ikke på et eller andet tidspunkt lige slå fast, om du tænker, at påvirkningen af sundhedsvæsnet i en finanskrise er større end den påvirkning, vi pt ser i det italienske sundhedsvæsen?

Tilsvarende med økonomien, tror du at vores selvskabte "finanskrise" koster mere end hvad Italien kommer til at betale for deres nuværende sundhedskatastrofe?

Og hvis vi eventuelt ender med at blive enige om, at i begge tilfælde er svaret formentligt nej, kan vi så ikke godt begynde at forholde os til, hvordan du kommer frem til den vurdering, at vi kan gøre mindre end hvad vi pt gør og stadigvæk have en god sandsynlighed for at undgå Italien-tilstand?
Black Spider

Kunne du ikke på et eller andet tidspunkt lige slå fast, om du tænker, at påvirkningen af sundhedsvæsnet i en finanskrise er større end den påvirkning, vi pt ser i det italienske sundhedsvæsen?

Jeg tænker de er mest påvirket af den nuværende Corona-krise

Tilsvarende med økonomien, tror du at vores selvskabte "finanskrise" koster mere end hvad Italien kommer til at betale for deres nuværende sundhedskatastrofe?


Det kommer helt an på dine forudsætninger og hvordan du vil gøre det op, men ja, jeg er bange for at vores økonomiske krise kommer til at koste mere end den sundhedssituation vi pt. er vidner til i Italien.

Hvis der trækker i langdrag, så snakker tyskerne om op imod 20% tab af BNP og den italienske økonomi som er hårdt bundet op på turisme, vil bliver endnu hårdere ramt end den tyske.

Vi kommer jo ikke i en situation hvis du alene pga sundhedssituatioen vil se et fald på 20% i BNP.
Mere indhold efter annoncen
Annonce

Vi kommer jo ikke i en situation hvis du alene pga sundhedssituatioen vil se et fald på 20% i BNP.


Det vil jeg gerne udfordre, for det ved vi ikke. Hvis sundhedssystemet bliver overbelastet, og hvis smitten bliver meget udbredt, så vil det kræve en enorm mængde indlæggelser (som vi ikke kan klare) og en stor mændge dødsfald (der kunne være undgået). Altså, ikke kun dødsfald blandt de helt gamle og nedslidte, men i hele befolkningen, da vi ikke tilstrækkeligt med behandlingskapacitet. Det koster enormt mange sygedage for samfundet og for arbejdspladserne, som bliver forlænget da behandlingen ikke vil være til stede. Derudover koster det mistet knowhow og kvalificeret arbejdskraft fra de folk der vil dø. Det vil naturligvis kunne mærkes på bundlinjen, både ude i virksomhederne og i samfundet.
Lad os sige at alle lande, undtagen lille Danmark, havde reageret nøjagtigt som de har nu.

Tyskland, England, Spanien, Italien, Østrig, Holland, Frankrig etc. i hel eller delvis lukning af samfundet. Og at vi, Danmark, som eneste land ikke gjorde, men i stedet valgte at masseovervåge befolkningen.
Hvis du og Steve (og alle os andre) blev udstyret med en GPS, så ikke bare myndighederne kunne overvåge jer, men jeres nabo kunne. Jeg kunne sidde her i min lejlighed og følge nøjagtigt hvor du opholdt dig på alle tidspunkter af døgnet. "Nå for Søren, nu går Hausser sgu i Netto. Så går jeg den anden vej".

Vil du så hånden på hjertet påstå at du og Steve ikke havde råbt mindst ligeså højt som nu, over at regeringen knægtede jeres personlige frihed, at jeres rettigheder som borger blev krænket ud over det acceptable, og at vi aldrig skulle finde os i at gå så meget på kompromis med vores frihedsrettigheder, selv i krisetider?
Nærmest morsomt at bringe folkets psykiske velbefindende ind i diskussionen.
Generationer før os har oplevet verdenskrige - og vores skrøbelige generation går ned, fordi vi får besked på at blive hjemme på sofaen og se Netflix?
Brøndby IF-Frankfurt: 5-0 Karlsruhe-Brøndby IF: 0-5 Brøndby IF-fck: 5-0 agf-Brøndby IF: 0-7
Tak, Hausser.

Vi er så enige om spørgsmål 1.

I forhold til spørgsmål 2, så overvej lige en ovengang hvilken psykologisk forfatning det italienske samfund befinder sig i, når krisen engang er overstået. De når formentlig op i nærheden af 10.000 døde. Dertil en hulens masse flere syge. Og de har stadigvæk været udsat for en endnu mere total nedlukning end hvad vi ser her i landet. Og deres turist-sæson er stendød.

Jeg tror ikke, at en engangspakke på nogle hundrede mia tilføjet til statsgælden vil underminere den danske krone, specielt når vi tager i betragtning, at det ikke sker i isolation. Relativt de andre lande omkring os, så er det jo ikke dramatisk.

Det er et større problem, hvis erhvervslivet først lukker helt ned og alle bare melder sig arbejdsløse. Men jeg tror, at ret mange i erhvervslivet absolut ikke ønsker at lukke og foretrækker at tage chancen og holde åbent, for når vi kommer ud på den anden side, så vil dem som overlevede nok stå stærkere end før.

Der er også en udfordring i forhold til forbrug, selvfølgelig. De arbejdsløse har jo ikke voldsomt mange penge, og der vil sikkert være ret mange, som er bekymrede over hvor mange dagpengeklip, der har brændt af i løbet af krisen. Det er et helvede, når man er uden arbejde i en krisetid. Jeg dimmiterede tilbage i sommeren 2011. Det var ikke skide sjovt.

Men det er udfordringer. Her i landet er vi så heldige, at vi faktisk har råd til, at smide penge efter problemet. Jeg kan i det mindste ikke se, hvorfor det skulle være et problem? Så længe det er kortsigtede engangsudgifter, frem for tilbagevendende faste omkostninger, så kan det håndteres.

Der kommer selvfølgelig til at skulle skæres også. Jeg håber lidt, at det bliver aktiverings-cirkus, jobcenter-papirnusseri, kolde djøf-hænder, og spindoktorer, der kommer til at stå for. Og selvfølgelig det offentliges kunstbudget. Fandme til at få spat af, at der ikke er råd til behandling af folk med psykiske lidelser, men vi skal da satme have en ny monstrøs wtf-inspiration inde i en park.

I praksis bliver det nok bare endnu en omgang tæsk til niche-syge, max et bad om måneden til de gamle, og dobbelte priser over storebælt. Eventuelt 400% parkeringsskat på p-pladser, 800% registreringsafgift på biler, og dobbelt op på billet-priser i offentlig transport.

Men det må vi jo så finde ud af efterfølgende. I bund og grund er det jo den slags relativt normale trivialiteter, som vi altid kan skændes om, og selv om en del af det utvivlsomt vil ende med at være i "øv altså" kategorien, uanset hvad vi ellers har af politiske holdninger, så er det i indeværende situation faktisk et ret godt resultat, hvis vi om et år kan nøjes med at diskutere, hvilke elementer fra "øv altså" bunken, der egentlig er mindst øv.

Vi kommer jo ikke i en situation hvis du alene pga sundhedssituatioen vil se et fald på 20% i BNP.

Vi står mig bekendt ikke til et 20% fald i BNP endnu. DI rammer en nedgang på 7%, og det er måske og måske ikke retvisende. Det der ikke rigtigt tages højde for, er hvor meget, der ville være tabt alligevel.

Og i forhold til sundhedssituationen, så er USAs økonomi ved at kollapse fuldstændigt netop på grund af deres begyndende sundhedskrise, som de ikke håndterede i tide, og Italien ligner så småt et land i ruiner. Deres genopretning forestiller jeg mig bliver betydeligt sværere end vores, forudsat at vi kan holde fortet uden at smitten eksploderer.
@ Danos

Jeg tænker ikke så meget på psykisk velbefindende i DK under nuværende forhold, men nærmere i forhold til en situation som i Italien og Spanien, hvor covid-19 løber totalt ud af kontrol.

At snakke om psykisk pres bare fordi vi skal isolere en anelse, det er næsten til at grine af. Medmindre man er forældre til de unger, der har givet Kaffe PTSD, selvfølgelig. Så er det helt sikkert tæt på at være en forbrydelse mod menneskeheden.
Annonce