Snak

Steve Highway-61

https://nyheder.tv2.dk/business/2020-03-23-coronavirus-kan-udloese-den-stoerste-oekonomiske-krise-i-danmark-nogensinde

Prøv at hold den op imod tyskernes worst case, hvor en længerevarende lukning kan koste 20% af BNP.

Åbner vi ikke op, så kommer vi lynhurtigt til at nedjustere de yderligere.

Det er tilgengæld også som om, at folk ikke forstår - eller ikke tænker over - at samtlige lande i vesten er lige så hårdt ramt, og flere meget værre end vi. At vi et enkelt år producerer betydeligt mindre end foregående og kommende år er som udgangspunkt et dårligt tegn, men når virkeligheden er den samme i USA, Tyskland, UK, Italien, Spanien osv. så er det som sådan ligemeget for DKs relative konkurrenceevne.

Folk der snakker om økonomisk krise aner simpelthen ikke hvad de snakker om. Har virksomheder mindre lyst til at investere i Danmark på den anden side? har den almene dansker færre eller flere penge til rådighed end før? Er befolkningen mere påpasselig med deres penge? Sparer de op, eller forbruger de.
Økonomi er om noget en social konstruktion. Så meget burde vi efterhånden have lært fra finanskriserne. Så længe forbrugere og investorer har tiltro til økonomiens robusthed og sikkerhed, så skal folk også nok bruge penge. Det bliver som sagt et skvulp og en gene. Men det bliver ikke den globale krise som flere herinde (og endda nogle professionelle økonomer) ellers giver udtryk for.
Aktionærene bliver formentlig hårdt ramt her og nu fordi kurserne på deres aktier er nede. Men for almindelige danskere bliver det ikke et problem, hvis deres løn bliver garanteret. Når vi vender tilbage til normalen, så kan vi bruge penge igen (måske endda flere end før, fordi spontanindkøb har været noget begrænset i en måneds tid), og der går ikke længe før aktiemarkedet og virksomhederne er tilbage ved normalen.

Som @Bosse1983 skrev tidligere, så kan Danmark både trykke flere penge uden der går inflation i den, og de par 100 milliarder i udlandsgæld mærker vi heller ikke synderligt til.
Det er jo ikke fordi vi pludselig mangler 100 milliarder i statskassen, som vi skal betale af krone for krone på den anden side.

Vi producerer mindre i en periode og forbruger mindre. Thats it! Medmindre det bliver et konsekvent billede, så mærker vi dårligt til det i 2021. Ingen af de strukturelle problemer der ses ved finanskriser er i spil her. Folk må ikke sælge hus, gå personlig konkurs osv.

EDIT: Den der TV2 artikel er godt nok tumpet.

kke-en-bot

Hvad? Jeg forstår ikke dit indlæg.

Syntes du ikke det peger i retning at at vi kommer til at teste langt mere igen og dermed endnu et strategisk retnings-skifte?

Hvorfor stiller du dig skeptisk overfor det?

@hausser

Hvor mange liv er du villig til at ofre Hausser for at gå fra 20% BNP på et år til kun 10% BNP på et år.

1000? 2000? Eller hvad snakker vi? Det er ment som et åbent spørgsmål, for at sikre vi taler ud fra de samme antagelser.

@hausser,

"Syntes du ikke det peger i retning at at vi kommer til at teste langt mere igen og dermed endnu et strategisk retnings-skifte"

Jo, det lyder det som om. Hvorfor tror du jeg er skeptisk omkring det? Jeg er skeptisk om at inddæmningsstrategien kunne ha været så effektiv at vi havde undgået afbødningsstrategien, selv hvis vi havde testet mere, da vores kapacitet som jeg har forstået det, var begrænset da vi har været uforberedt. De 100.000 tests du nævner var forresten ikke godkendte herhjemme.

I forhold til fremtiden tror jeg det er hamrende fornuftigt at teste så bredt som muligt. Bl.a. med henblik på at sende immune på arbejde og for at vurdere hvor tæt vi er på flokimmunitet.

Kina har officielt +81.500 smittede - men de har siden februar undladt at tælle mere end 40.000 positivt testede i deres statistik.

De er skiftet over til en noget kreativt optællingsmetode, der sminker smittetallet.

https://nyheder.tv2.dk/udland/2020-03-24-over-40000-kinesere-er-testet-positive-men-taeller-ikke-med-i-statistikken?fbclid=IwAR3CU6R2LiDX7O2YMsatfWZG6JGBLm4ChyuSsMiPbo8qsCP0hmi4ArPf4k4

... så meget for, at man kan stole på kineserne.

Sofatræner

Folk der snakker om økonomisk krise aner simpelthen ikke hvad de snakker om.

Beklager, men du har altså ingenting forstået.

Forbruget vil dykke meget bagefter, det vil jeg garantere dig.

De fleste virksomheder kan kun tænke på overlevelse og vil stoppe alle ny-investeringer for at kontrollere cash-flow.

Rigtigt mange vil gå konkurs og hvad er udsigterne for rejsebranchen, hvis folk ikke tør rejse igen?

Vi som forbrugere vil være dybt bekymrende over den usikkerhed som der pludselig er om ens arbejde og vil forbruge langt mindre. Vi vil spare op til næste corona-krise og væk er alt det ekstra fryns som vi har købt os.

Og det er helt ude at tage højde for de 200.000 (måske) nye arbejdsløse som krisen skaber, hvor mange risikerer at skulle fra hus og hjem og står med personlige konkurser.

20% tab af BNP i Tyskland, 30% arbejdsløshed i USA, katastrofale nøgletal herhjemme.

Hvor længe skal Danmark være lukket ned?

Hvornår vil sygdommen holde op med at blive spredt? Så længe hver sygdomsramt smitter mindst én person mere, som også bliver syg, vil sygdommen fortsætte. Når hver smittet derimod i gennemsnit videregiver sygdommen til mindre end én person mere, begynder sygdommen at dø ud.

Det punkt, hvor sygdommen holder op at vokse i udbredelse, er med andre ord når:

RS = 1

Det vil derfor sige, at sygdommen vokser indtil*):

S = 1/R

Er R f.eks. 2, vil sygdommen vokse indtil det punkt, hvor halvdelen af befolkningen kan smittes, mens den anden halvdel er immun.

Og hvis man kun kan blive immun ved at have haft sygdommen – og altså ikke ved f.eks. at blive vaccineret — ja så vil 1-S blive syge, før sygdommen klinger af. Ved at omordne udtrykket lidt fås antallet af immune, når sygdommen begynder at klinge af:

1 – S = (R-1)/R

Som man kan se, vil den andel, som bliver sygdomsramt i løbet af pandemien, afhænge af R. Jo større R, desto tættere kommer brøken på én. Er R 10, vil 90 pct. blive smittet.

Derfor er det vigtigt at kende myndighedernes beslutningsgrundlag:

Det er vigtigt af to grunde. For det første er doseringen af politikken vigtig. Der kan være god ræson i at justere politikken, når en størrelse som R ændrer sig. Men myndighederne bør vise hvorfor.

For det andet er der både gevinster og ulemper ved forskellige tiltag. En god politik kan ikke bare begrundes med sine fordele, men at fordelene overstiger ulemperne, og at der ikke findes en alternativ politik med endnu større nettogevinster. Det spiller også en rolle, hvordan man vælger af veje forskellige slags fordele og ulemper. Det er et normalt krav til en myndighed, at den redegør for sit beslutningsgrundlag og vægtning – og det bliver ikke mindre, når der er tale om så vigtigt et problem som dette.


Det er imidlertid også vigtigt, at samfundsdebatten om tiltagene fortsætter. Som regeringen med Mette Frederiksen ord selv indrømmer: ”Vi står på ubetrådt land. Vi er i en situation, der ikke ligner noget, nogen af os har prøvet før”.

Men situationen er ikke alene præget af en stor grad af uvished. Den er også præget af en meget stor grad af kompleksitet. Endvidere bliver beslutninger truffet og meget vidtgående tiltag vedtaget i stor hast.

Kombinationen af begrænset viden, stor kompleksitet og hastværk indebærer, at det næsten er sikkert, at der bliver begået fejl – måske endda store fejl. Det kan man ikke bebrejde regeringen. Det er ikke regeringens skyld, at vores viden er begrænset, at situationen er meget kompleks, og at det skal gå stærkt. Det er vilkår, som regeringen har skullet handle under.

Men det ændrer ikke ved, at det er i samfundets interesse, at vi åbent kan diskutere, om de beslutninger, der er blevet truffet, var de rigtige – blandt andet set i lyset af de erfaringer, vi løbende gør os. En sådan diskussion kan gøre os klogere, skabe et grundlag for at justere kursen og potentielt redde menneskeliv eller undgå unødig økonomisk hårde tider for et stort antal borgere.

Det kan også være vigtigt for accepten i befolkningen på længere sigt, at både beslutningsgrundlaget og usikkerheden er kendt.

Målet med den kritiske debat af de politiske tiltag vedr. Corona bør altså være at finde frem til den rette politik — ikke at kritisere regeringen. Situationen er alt for alvorlig til partipolitisk taktik. I øvrigt er lovgivningsinitiativerne gennemført af et enigt Folketing.

Nogle har argumenteret for, at en kritisk tilgang til den førte politik kan underminere tiltagenes virkning, hvis befolkningen hører op med at rette sig efter de politiske anvisninger. Man må anerkende, at der i et vist omfang kan være en sådan effekt. Men generelt er det jo sådan i et liberalt demokrati med ytringsfrihed, at man har lov til at være kritisk overfor lovgivningen, samtidig med at man har pligt til at overholde den. Det er også velkendt, at politiske beslutninger har større legitimitet i befolkningen i demokratier netop i kraft af borgernes ret til indsigt i beslutningsgrundlaget og til at tage stilling efter en kritisk diskussion med ytringsfrihed og en fri presse.

Hvorfor skriver du noget, du godt ved er løgn? Der er flere af de offentlige ansatte, der stadig arbejder, fjols.

Altid dejligt når nogen skriver fjols - så ved man at de er voldsomt begrænset i deres ordforråd.

Men mange offentlige ansatte har svært ved at arbejde hjemmefra da de ikke har en hjemmearbejdsplads - derfor var mange jo også ude at sige i går at de vil forsøge at omskole dem til en anden funktion som ex. Sosu hjælper - så det er da ikke grebet ud fra den blå luft.

Og lad nu være med at bruge ordet fjols igen - det lyder så grimt.

... Kind Regards, CEPOS


(Og som altid liberal vælger, så har jeg naturligvis en vis sympati med CEPOS - derfor skal man selvfølgelig åbne igen, når det kan betale sig - men hvem ved helt præcist, hvornår det bliver...? Derfor må man igen sjusse sig frem... halvt analytisk, halvt baseret på fornemmelser...)