Redigeretons 25. mar 2020
Der er nogle interessante diskussioner igang i USA, hvor blandt andre krydstogtselskaber gerne vil kompenseres for den manglende omsætning de oplever grundet covid-19. Nu er jeg personligt stor modstander af krydstogtskibe, og synes især de store færger bør forbydes. Det forurener som en i helvede, og som turistindustri giver de faktisk ikke særlig meget til det lokale handelsliv. Men det er selvfølgelig en anden diskussion.
Det interessante er dog, at flere af de største krydstogtselskaber sejler under Barbados´, Grenandinerne eller lignende flag, for at undgå amerikansk skat, men også amerikansk arbjedsvilkår. Lidt underligt, at de nu forventer at samme stat de ikke gider høre inden under, nu også skal dække deres tab. Generelt er det voldsomt frustrerende at følge udviklingen derovre. Der har været snak om, at Trump kunne beordre bil,- fly,- og andre industrisektorer til at bygge respiratorer, ventilationssystemer og hvad der nu ellers er behov for af masker, filtre og hvad ved jeg. Det havde han (Trump) det personligt svært med, fordi flere top CEOs han havde snakket med, var begyndt på ´jamen det lyder da godt nok som socialisme´, og Trump havde ikke lyst til at de associationer skulle klæbe til ham. Og slet ikke i et valgår.
Covid19 udstiller virkelig de værste sider ved det kapitalistiske system. At hjælpe staten under krise, og producere udstyr der er akut behov for er socialisme. At modtage enorme hjælpepakker, så der kan udbetales bonus, udbytte til aktionærene, og i det hele taget holde aktiekursen og selskabets kurs stabil så investorer ikke taber for mange penge er omvendt helt fint, og absolut ikke socialisme*.
Samtidig skal man se amerikanske politikere i ramme alvor foreslå, at den ældre del af USAs befolkning er klar til at ofre eget liv, for markedets skyld. Dermed ingen grund til at lukke landet ned, da amerikansk økonomi vil kollapse, hvis landet står stille i tre måneder**. Her i tråden synes der også at være en noget kynisk tilgang til vores ældre medborgeres liv. Jeg forstår bekymringen, men ikke hysteriet.
Amerikanernes dystopiske lortesamfund lider virkelig, og dommedagsprognoserne derovre fra køber jeg i langt højere grad, end jeg køber de europæiske. Det er som om, at europæere rent faktisk har bare en smule til overs for hinanden på tværs af indkomstgrupper. På den anden side af dammen har fucking Jeff Besoz oprettet en go-fund-me lignende indsamling hvor almindelige mennesker kan donere penge til en fond, så arbejderne hos Amazon de kan melde sig syge og stadig få løn. Jeff Besoz ejer personligt 110 milliarder $. Det minder mig lidt om da Barcelona for nogle år siden efterlyste fans der ville hjælpe med at betale Messis skattegæld. Ekstremt dårlig situationsfornemmelse. At vi ikke ser Besoz hoved på et spyd udenfor Amazons HQ lige nu undrer mig. Walmart står også klar med hatten i hånden, efter mange år, hvor de konsekvent har forringet deres ansattes vilkår i en grad så langt de fleste må delvis forsørges af det offentlige med foodstamps (der kan bruges i walmart - smart), og derudover ikke har nogen sundshedsforsikring. Endnu et megaselskab der ikke giver en fuck for det samfund de er en del af, hvor stenrige ejere ikke taber en krone, men alligevel står de og græder, så snart det går lidt ned, og de vil kompenseres for deres tab. Det er jo et fuldstædnig forrykt system. At amerikanerne ikke er gået på gaderne for længst undrer mig virkelig.
Modsat amerikanerne har vi et stabilt sikkerhedsnet, og er ikke ledet af komplette idioter. Ham Trump supporteren der drak akvarierens og døde, er et fremragende eksempel. Som borger kan man enten vælge imellem at skulle betale 10-15.000 danske kroner for bare at blive testet, snakke med din læge osv. Hvis det så viser sig, at du rent faktisk er syg, så kan du se frem til en regning yderligere - gerne 10 gange højere end den første. For de fleste er akvarierens nok den bedre løsning. Du overlever ikke, men du forgælder heller ikke din familie resten af livet. Det er som om, at sådan et privat sundhedssystem kombineret med en stor underklasse bare ikke er særlig hensigtsmæssigt under en epedimi som nu. Folk der føler sig syge tager ikke nødvednigvis til lægen fordi det kan være dyrt, og folk der potentielt er syge fortsætter med at tage på arbejde, fordi de ikke har råd til at lade være, eller måske bliver fyret fordi deres rettigheder er ikke-eksisterende.
* Hvis andre politologer læser med, så er jeg klar over, at det der beskrives med et styre der primært støtter erhvervslivet og den økonomiske elite over den almindelige borger ikke er socialisme, men fascisme. Men i amerikansk forsåtelse (i den offentlige debat om ikke andet) er socialisme typisk hvis staten gør noget. Jo mere staten gør. Jo mere socialistisk.
** Dette kunne nok høre til i hot-take tråden. Der er ikke tale om skader på infrastruktur eller andet der som sådan skulle skade økonomien. Så hvis ikke de kan stå stille i nogle måneder uden at gå nedenom og hjem, så har de indrettet deres samfund forkert - men det er de fleste europæere vel også klar over er tilfældet.