Regeringens strategi er ret kynisk.
Der vil helt sikkert dø nogle børn - ikke mange, men det vil utvivlsomt ske.
Det må man sige, især fordi man næppe kan forvente, at de i samme grad kan tage de samme hensyn som gruppen over dem, det virker lidt risky. Men det er nok også den gruppe børn/unge, der har det sværest derhjemme og kræver mest opmærksomhed fra voksne, så det kan være, at det har været argumentet.
Nogen skrev tidligere i tråden noget med, de lidende hjemmegående forældre havde brokket sig til regeringen - dette afspejler egentlig meget godt noget, der nok var skrevet i spøg.
Er børn i den gruppe mere modstandsdygtige? Eller har man besluttet, at en så frisk generation ikke skal fratages en “normal” opvækst så tidligt? Mit gæt er på det sidste, men jeg håber og tror, at fagfolkene hos myndighederne har sagt god for det og finder det forsvarligt og hensigtsmæssigt. For det kan vel ikke være et politisk gamble, hvor regeringen har overrulet eksperterne? Det ville jo være politisk selvmord, hvis vi står med en masse døde børn, der skulle danne grundlag for den næste generation, så det kan næsten kun være med eksperternes velsignelse.