Snak

I stedet for at sammenligne det med et plaster, kan du sammenligne det med et cylinderformet litermål. Hvis du fylder en liter i og prikker hul ved 3 deciliter har du vand som løber ud med presset fra 7 deciliter indledningsvist og har du bare et halvlitermål som, fyldes med en lille tragt, at lade det rende over i, får du 2 deciliter vand på gulvet plus eventuelt overløb fra tragten. Prikker du hul ved 7 deciliter kommer vandet med tryk fra 3 deciliter indledningsvist og dit halvlitermål og tragten holder antageligvis fint. I dette tilfælde er litermålet desværre ikke perfekt cylinderformet. Du ved du har et halvlitermål, men når du prikker hul på litermålet kan du ikke med sikkerhed sige om der kommer 2, 3 eller 4 deciliter ud.

Vi snakker hele tiden om kapaciteten i sundhedsvæsenet.

Cepos hos Ingeniøren. https://ing.dk/artikel/cepos-jes-soegaards-kritik-fejlagtig-jeg-velkommer-grad-debatten-corona-oekonomi-233948

Sundhedsstyrelsen vurderede 23. marts, at der var kapacitet i sundhedssektoren til at behandle alle covid-19-patienter selv uden en nedlukning. Så hvis (jeg kommer tilbage til dette hvis senere) hele strategien med nedlukningen ikke er at forhindre, at folk bliver smittet, men udelukkende at sikre, at sundhedsvæsenet ikke bliver overbelastet, som Kåre Mølbak fra SSI har sagt til Politiken, betyder det, at Sundhedsstyrelsens vurdering 23. marts groft sagt var, at ingen (altså ´0´) covid-19-patienter ville blive reddet af nedlukningen.

Hertil er der dog mindst tre forbehold, man skal huske. For det første falder kvaliteten af behandlingen, jo nærmere man kommer kapacitetsgrænsen, for det andet er der konsekvenser andre steder i sundhedssektoren, som man skal regne med - disse effekter kan være store (da Folketinget i Nyrups tid indførte forældrebarsel døde 5.000 personer f.eks. for tidligt, fordi der opstod mangel på sygeplejersker).

For det tredje er der risikopræmien - hvis epidemien bliver værre end Sundhedsstyrelsens forventning, er det rart med lidt luft i kapaciteten. Ikke desto mindre er det oplagt, at det er for optimistisk at antage, at nedlukningen sikrer, at ingen dør, da vi allerede ved, at flere desværre er døde af covid-19.

Og så er der selvfølgelig usikkerhed om omkostningerne ved nedlukningen. Her er det vigtigste nok, at jeg alene har set på de økonomiske omkostninger. De mere personlige omkostninger, som nok især udsatte borgere - hvor børn f.eks. mister deres frirum i skolen - oplever, bør tælles med i en egentlig analyse. Hvad størrelsesordenen af disse omkostninger er, ved jeg desværre ikke, men det vil ikke overraske mig, hvis de er betydelige.

Jeg undervurderer altså som udgangspunkt de økonomiske omkostninger. De økonomiske omkostninger er selvklart også usikre og afhænger af, hvor længe landet er lukket ned. Min kollega har vurderet, at det økonomiske tab ved en nedlukning på 3-3½ måned er ca. 78 mia. kr. Dette er alene tabet ved, at folk ikke kan gå på arbejde og producere noget (dét økonomer kalder udbudschokket).

Altså har sundhedsstyrelsen tidligere vurderet, at der var kapacitet nok selv uden de frihedsbegrænsende tiltag som regeringen har foretaget sig. Der er link til sundhedsstyrelsens rapport hos Ingeniøren.

Sundhedsstyrelsen skriver følgende på side 10:

Som anført er der i de nuværende prognoser, der beskrives nedenfor, ikke taget højde
for effekten af de mange tiltag, som de seneste uger er iværksat i Danmark for at hindre
yderligere smittespredning i det danske samfund, og som kan forventes at få epidemikur-
vens form til at flade ud og give en mærkbar reduktion af belastningen af sundhedssyste-
met.

Som man ser på side 13 er der dog stadig kapacitet tilrådighed i den uge hvor det forventedes at toppe. Også selvom at landet ikke kom i lockdown.

Så når vi snakker om at tiltagende er foretaget for at forhindre en for stor belastning af sundhedsvæsenet, så undrer det ji når en af sundhedsvæsenets rapporter skitserer at der ikke er behov for så drastiske tiltag.

Det er netop derfor, at regeringen bør spille med åbne kort. For de økonomiske konsekvenser er jo enorme hvis man foretager unødvendige indskrænkninger.

Så når vi snakker om at tiltagende er foretaget for at forhindre en for stor belastning af sundhedsvæsenet, så undrer det ji når en af sundhedsvæsenets rapporter skitserer at der ikke er behov for så drastiske tiltag.

Men hvornår er den rapport fra? 23. marts ud fra teksten. Har vi ikke lært mere om sygdommen siden? Kommer vi ikke til at lære mere fra nu af? Jo.

Har regeringen ikke allerede gjort klart, at man handler ud fra et forsigtighedsprincip? Jo, derfor handler de, som de gør og vil hellere være for forsigtige, i stedet for at køre laissez faire og potentielt vælte sundhedsvæsenet og slå en masse mennesker ihjel.

Hvorfor forsigtighedsprincippet? Fordi vi ikke kender vores fjende. I takt med, at vi lærer mere og mere om virus og sygdom, kan vi handle på et mere informeret grundlag og kan åbne for restriktioner, hvis den nye viden understøtter dette.

Det er også fair nok at regeringen vil handle ud fra et forsigtighedsprincip, men ikke desto mindre bør de betragtninger/analyser som dette princip bygges på, som minimum, være til rådighed for blandt andet folketinget. Vi taler om en økonomisk størrelsesorden, hvor ikke alene et regeringsparti bør sidde inde med viden.

Det er også fair nok at regeringen vil handle ud fra et forsigtighedsprincip, men ikke desto mindre bør de betragtninger/analyser som dette princip bygges på, som minimum, være til rådighed for blandt andet folketinget. Vi taler om en økonomisk størrelsesorden, hvor ikke alene et regeringsparti bør sidde inde med viden.

Jeg er helt enig i, at det ikke blot er regeringspartiet, der alene må sidde inde med viden om det her. Men forholder det sig sådan? Som jeg forstår det, holder regeringen hele tiden partilederne up to date med regeringens beslutninger og baggrunden for dem.

Hvis du læser det som LLR, Vanopslagh, DF m.fl. har været ude med at kommentarer i de seneste dage, så har oppositionspartierne bedt om sdgang til de økonomiske analyser, men er blevet nægtet adgang. https://jyllands-posten.dk/politik/ECE12064272/mette-frederiksen-efter-kritik-for-sololoeb-jeg-er-ikke-egenraadig/

Det er tragikomisk når Mette F sagde følgende i sidste uge:

Statsminister Mette Frederiksen får nu kritik for manglende inddragelse af Folketinget. I sidste uge sagde hun onsdag på et pressemøde, at "for regeringen er det vigtigt, at arbejdet sker i meget, meget tæt samarbejde med Folketingets partier".

Stankovic,

Så vidt jeg kan læse har regeringen informeret de andre partier løbende. Det som flere i blå blok var utilfreds med, var at de ikke var involveret i beslutningerne og det er vel her at flertallet (Regeringen) bestemmer. De behøves ikke involvere oppositionen i beslutningstagningen, men blot informere om hvad de har besluttet.

Geddar

Igen lader det ikke til du forstår hvad det betyder når du efterspørger en plan.

Og du er desværre totalt ignorant i forhold til at signalere at man reelt ikke har en.

Hvad mon din virksomhedsledelse siger til "vi venter til vi har en vaccine om et år-plan"?

Det er jo netop ikke en plan at drukne patienten og det bør du for fanden da kunne se.

Og nu vil man gradvist åbne for et område der kan øge produktiviteten

Det er ikke udbud du mangler lige nu, det er muligheden for at forbruge. Hvad hjælper det at øge produktiviteten lige nu når landet er lukket ned?

Der er stor forskel på at blive informeret og blive inddraget.

At have regeringsmagten betyder at man sidder på hele embedsværket og så er det dit privilegie hvad der skal laves beregninger på.


Et parti som V har ikke et apparat der kan lave beregninger over hvad en svensk løsning ville betyde for dansk økonomi.

Hvorfor skriver Alex Vanopslagh så dette i går?

Jeg håber, at regeringen træffer de rigtige beslutninger. Ja, jeg vil gå så langt som at sige, at jeg hepper på regeringen. Hvis regeringen gør det godt, så er det godt for Danmark. Og Danmarks ve og vel er vigtigere end partipolitisk Christiansborg-fnidder.

Men jeg tror også på, at Danmark er bedst tjent med at både offentligheden og Christiansborg kan give konstruktivt medspil og modspil til regeringen i den her svære tid. Og det kan vi kun, hvis der er åbenhed og gennemsigtighed om regeringens beslutningsgrundlag - og hvilke alternative veje vi kan vælge, når virussen skal kontrolleres samtidig med at samfundet skal genåbnes. Og det mangler på nuværende tidspunkt.

Regeringen har påbegyndt genåbningen af Danmark. Det er godt.

Det er også godt, at der er lagt et forsigtighedsprincip ind, sådan at vi ikke løber en stor risiko for at sundhedsvæsenet overbelastes (vi er heldigvis meget langt fra en kapacitetsgrænse for respiratorer og sengepladser på nuværende tidspunkt).

Regeringen har valgt at åbne op børnehaver og de mindste skoleklasser - og stort set intet andet.

Er det samfundsøkonomisk og sundhedsmæssigt klogere at lade børnene komme i skole end at lade frisører og restauranter åbne?

Er det bedre at børnene smittes end at frisørerne og nogle af deres kunder gør?

Hvad ville gevinster og risici være ved at lade små arbejdspladser og mindre butikker åbne?

Hvordan kan vi bedst mulig minimere tab af arbejdspladser samtidig med at vi ikke oplever for hurtig smittespredning?

Regeringen sidder inde med beregninger på, hvor store omkostningerne og tabene er ved at holde de forskellige dele af samfundet lukket. Og de har også beregninger på, hvor stor en smitterisiko der vil være ved at åbne de forskellige dele af samfundet. Beregninger på hvor meget vi kan åbne før vores sundhedsvæsen overbelastes.

Men det er kun regeringen, som har disse beregninger. Det har vi øvrige partier og politikere ikke.

Derfor er det også fuldstændig umuligt for mig at vurdere, om regeringen træffer de rigtige beslutninger. Og det er meget svært at have en kvalificeret og ordentlig debat om det i vores demokrati.

Dét er problematisk.

Lad os få en åben, ærlig, konstruktiv og ordentlig dialog om, hvordan Danmark bedst genåbner. Det gør vi bedst i vores demokrati. Danmark har en etparti-regering, men vi er ikke en etparti-stat :-)