Berlingske med info fra SSI:
"Smittetrykket vil stige efter genåbning - flere hundrede vil blive indlagt
Når Danmark så småt begynder at åbne 15. april, vil smittetrykket stige til 1,23. Det forventer Statens Serum Institut (SSI) i en ny rapport. Det nuværende smittetryk ligger på 0,9, oplyste Kåre Mølbak, faglig direktør i SSI, på pressemødet mandag.
Smittetrykket er et udtryk for, hvor mange personer én coronasmittet person i gennemsnit giver smitten videre til. Et smittetryk på 1,23 svarer til, at ti smittede personer smitter omtrent 12 nye personer.
SSI forventer, at det øgede smittetryk vil føre til en stigning i antallet af indlagte til 649 i almindelige sengepladser og 264 på intensiv.
Hvis ikke borgerne overholder de nuværende råd om social afstand, kan smittetrykket stige til 1,72. Det vil skabe behov for 1.893 almindelige sengepladser og 767 intensivpladser."
Det vil sige, at det er en for langsom genåbning af Danmark, som regeringen har lavet. For økonomiens, og ikke mindst befolkningens livskvalitets skyld, bør vi ligge konstant på omkring de 1000 indlagte på intensiv. Medmindre vi gør som Sydkorea, og det gør vi tydeligvis ikke. Hvis man skal stole bare lidt på SSI, så er det useriøst og en hån mod de private virksomheder og befolkningen som helhed, at man ikke lukker mere op. Tænk, hvor meget mere man kunne tillade sig at åbne op, hvis man samtidig fastholdte rådene om afstand og hygiejne?