Snak

Vi har niecen i et par dage, da hendes far har fået en positiv prøve og svigerinden har et projekt hun halter med, efter at have haft en aktiv pige på 6 år at styre med. Hun har fået lov at indgå i en klasse hvor forældre med vitale roller kan parkere børnene. Hun var forberedt og hun virkede kun lykkelig over at være sammen med de andre børn, selvom det er på en anderledes måde. Når man så også skal bo hos moster og onkel i en uge, er man OK omstillingsdygtig. Jeg kan ikke lide børn, egentlig, men psykisk er det rent gummi og det skal de have credit for.

Som flere af jer er inde på, tror jeg også, at det er forældrene, som reelt står med den største udfordring i disse dage.

De skal udvise ro og fortælle og signalere, at de voksne har styr på det, selvom de nok gør tingene lidt anderledes, end de plejer.

Det er vist snarere Sundhedsstyrelsen end forældrene, du skal oplyse om, hvordan man taler med børnene om situationen:

https://politiken.dk/indland/art7748734/Sm%C3%A5-b%C3%B8rns-psykiske-helbred-er-i-fare-i-daginstitutioner-med-corona-regler

Fuldstændig enig!

Det ene udelukker vel næppe det andet.

Nej, slet ikke. Men jeg anede en undertone af, at hvis bare forældrene undgår at panikke, så er der ikke noget problem.

Men det er Regeringen, der har valgt den nuværende strategi. Den er også ansvarlig for at følge strategien på en forsvarlig måde. Det virker med bemeldte link in mente som om, det er folk uden nogen form for forstand på børn, der har defineret rammerne for genåbningen af daginstitutionerne.

Jeg beklager, hvis jeg har fejltolket dit indlæg.

Jeg tror ikke, vi er så uenige.

Regeringen har valgt en strategi, men jeg tænker ikke, det er hensigtsmæssigt, at de kommunikerer med landets små poder.

Det er pædagogernes og lærernes opgave.

Min pointe er blot, at hvis afskeden i børnehaven foregår med bævende læber og fugtige øjne hos forældrene, er man rimelig sikker på, ungerne tænker “farligt”.

Jeg mener bestemt, at ungerne skal skærmes så meget som muligt. Det er de voksnes ansvar.

Ja, det er vi enige om.

Mon ikke der også er en del forældre, som meget gerne vil bilde sig selv ind, at det hele nok skal gå og børn jo er tilpasningsdygtige osv. Men det er jo en ny situation - og ret beset ved vi ikke, hvor meget det kommer til at præge børnene.

Når danske dagsinstiuationer så generelt af en meget ringe kvalitet - og de primært er til for, at forældrene kan gå på arbejde og ikke for at varetage børnenes interesser, så giver det selvfølgelig anledning til store beymringer hos forældrene, når man pludselig skal til at omstille sig til en helt anderledes og meget rigid hverdag ude i instituationerne.

Uanset om børn er omstillingsparate eller ej, hvordan tager man så de bekymrede forældre og pædagoger ud af ligningen?

Det kan man heller ikke. Det er bare en lorte situation. Og jeg føler virkelig med de pædagoger, som skal få det til at fungere i praksis. Og hvis man som forældre med rette var bekymret for om ens børn fik den nødvendige omsorg fra nærværende voksne, så står det bare endnu værre til nu.

@anders

Småpatetisk at tage citatet uden konteksten, men det forsøg på, hvad end dit formål var, må stå for egen regning. Skal jeg også citere dig for noget der ikke har noget med situationen at gøre? Min empati ligger der hvor den gør bedst brug og det er ikke hos forandringsskræmte, overbeskyttende curlingeforældre.

Jeg har ingen kritik af nogle som helst personer der gør det de er bedt om, al mulig ros til dem. Jeg gør nogle overvejelser over at det kan virke hårdt for små børn med det her hver dag.

Lad vær med at tage dine børns sorger på forskud. Bliver det reelt problem for børnene og ikke bare er i forældrenes hoved, så skal der ske noget omgående. De kan dog mere end du tror og selvom hverdagen kommer til at være anderledes og de kommer til at mærke forandringer, så kan jeg ikke forestille mig at de synes det er bizart, ubehageligt eller hvad du nu vil kalde det. Ja, så må Victor ikke lege med den røde brandbil i de næste dage, men mon ikke han hurtigt beslutter at blå racerbil også er genial?

Din ageren overfor dine børn, og andres børn, er klart dem vigtigste. De spejler sig i de voksne de er mest trygge ved og hvis du signalerer at du er mærket, utilfreds og urolig ved situationen, så bliver de det nok også.

@Medina

Jeg skrev sådan set, at børnene højst sandsynligt ikke vil lægge mærke til, at hverdagen er voldsomt meget anderledes. Sagt på anden måde, at de lægger mærke til det, men at de møder ind, ser deres venner, det samme personale og de samme omgivelser. De skal nok finde roen i det. Det du vælger at citere for at svare på IEB spørgsmål, er således forkert. Citer korrekt, hvis du skal citere mig.

I øvrigt, som IEB korrekt skriver, så er det at det påvirker dem, overhovedet ikke det samme som at det på nogen mådd konsekvent er skadeligt. For helvede da, hvorfor skal det pensles ud.