Snak

@Medina

Det fremgår netop ret tydeligt fra dét du citerer, at det er de voksne der kan skabe problemet, ikke de nye rammer.

@Hausser

"Selvfølgelig kommer det da til at påvirke ungerne at blive isoleret i nogle små primære grupper som de ikke selv har valgt og hvor de er bundet på hænder og fødder. Det er jo dybt unaturligt."

Nej, det sker da i andre sammenhænge også. Så vidt jeg ved er det meget normalt man laver nogle opbrydninger i forbindelse med tema-arbejde og lignende. Og det er vel næppe børn de ikke kender de sættes sammen med. Mine egne unger er sammen med andre fra samme stue, som de ellers ville lege med af og til.

"Der er vel ingen som reelt aner hvad de må, men det ligner opbevaring. Der ikke nogen boldleg, legetøjet er gemt væk, fingervask hver time og hvis en hopper op af en mooncar og en anden hopper i, skal den sprittes af, så de bliver nok også parkeret."

Det er en mærkelig institution du har ungerne i, i så fald. I vores er der ikke gemt bolde væk, og man spritter ikke tingene af hver gang de skifter hånd. Sker det reelt i den institution hvor du har børnene, eller digter du igen? Og hvad angår det første, så har institutionerne retningslinjer de kan arbejde ud fra. At ingen reelt aner hvad de må er løgn.

"Det går nok den første uge, men det går helt galt i løbet af meget kort tid, for anset hvor meget Pernille Rosenkrantz-Theil sagde at børn skal have lov til at være børn, så var børn heller ikke meget børn i en KZ-lejr."

Endnu en gang løs gætteri. Rammes børnene så lige så hårdt som ved økonomisk krise, Hausser?

"Pædagogerne og lærerne vil heller ikke finde sig i dette så man kan lige så godt få åbnet ordentligt op i stedet for dette hysteri. Alle disse regler er jo for forældrene alligevel."

Løst gætteri igen. Har du fået reelle indikationer af det? Jeg får indtrykket af at det er noget af en udfordring, men at ja-hatten er på, da man forstår det større billede. Jeg ser i højere grad forældre bekymre sig.

@Kissinger

Helt enig. Projiceringen af egne bekymringer ned på de små ser jeg som den største risiko.

Nej, jeg synes i al respekt, at du misforstår.

Det er reglerne, som er unaturlige i et børnemiljø. Og det forhindrer eller går væsentligt ud over de voksnes muligheder for at varetage deres ansvar på en god måde.

Det synes jeg nu ikke. Det fremgår ret tydeligt her, at nøglen ligger i hvordan de voksne håndterer situationen.

"Det overordnede problem er, at alle de her tiltag, der gør små børns hverdag så drastisk anderledes, er meget svære at forklare på en måde, så børnene kan forstå det, og så det ikke skaber angst hos dem. Man skaber en situation rundt om børnene, som er ny og mærkelig, og hvis man som voksen vil forsøge at svare på de mange spørgsmål, børnene har, så risikerer man at rejse flere problemstillinger i deres hoveder."

Ingen påstår det er en nem øvelse. Men det handler om at fremstille det om det "bare" er en ny omstilling, snarere end at puste det op til noget farligt, fokusere på begrænsningerne og de udfordringer som vi voksne skal arbejde med. Små børn er helvedes omstillingsparate, fordi der i det stadie alligevel er så mange nye omstillinger, og der løbende kommer regler til de skal indordne sig under.

I det citat, du fremhæver, er pointen helt tydeligt, at reglerne stiller de voksne i noget nær en umulig situation.

Der står "meget svære". Og gu er det dét. Men det betyder ikke det er "noget nær umulig". Indenfor dét er der pædagoger der naturligvis har et stærkere fundament til at arbejde med rammerne på en sund måde. Forældre er betydeligt mere udfordrede her, hvorfor jeg netop opfordrer til at man fokuserer på ikke at lade egne bekymringer forme de snakke man har med børnene, og sørger for at reagere med ophøjet ro og opbakning. Og igen, jeg påstår bestemt ikke det er nemt.

Der er naturligvis nogle fysiske rammer, der former forudsætningerne for at pædagogerne kan skabe et godt miljø indenfor de nye rammer. I vores institution er der en fin stor legeplads, der er opdelt på en måde, så der er fin mulighed for leg de de grupper de er delt ind i. Har institutionen ikke en sådam giver det god mening at man finder alternative pasningsrammer.

Ja, men "meget svært" indebærer, at det for en stor del af de voksne ikke vil lykkes.

Den pointe accentueres af simple faktorer som tid og mentalt overskud. Når reglerne er unaturlige for både børn og voksne i et pædagogisk miljø, vil det helt indlysende tage både tid og fokus fra de voksne alene at administrere reglerne. Og det efterlader mindre tid og fokus i en i forvejen presset hverdag til at "mentalisere", som Kissinger kaldte det, og løse den "meget svære" opgave at forklare børnene, hvad der sker, uden at skabe nye bekymringer.

Jeg synes virkeligt, at det er indlysende. Og jeg mener, at du og andre fejlfokuserer fuldstændigt, når du gør det til et spørgsmål om hysteriske forældre, der projicerer deres frygt over på børnene.

Eller mere korrekt er jeg enig med Hausser i, at de voksne har projiceret deres frygt over i et folkekrav om nogle forholdsregler, som er dybt uhensigtsmæssige for børnenes hverdag, og som udgør problemet.

Men er det hele menageriet værd? Altså skulle et barn være sluppet igennem nåleøjet og være i institutionen med corona, f.eks. uden symptomer, er det så realistisk at afspritning og de andre foranstaltninger overhovedet kan afværge smitte igennem en hel dag med masser af uundgåelig kontakt?

Men er det hele menageriet værd? Altså skulle et barn være sluppet igennem nåleøjet og være i institutionen med corona, f.eks. uden symptomer, er det så realistisk at afspritning og de andre foranstaltninger overhovedet kan afværge smitte igennem en hel dag med masser af uundgåelig kontakt?

Det er meget muligt, og det var også min oprindelige pointe, at man kan mene, at reglerne er nødvendige. Men at det ikke er korrekt, at det ikke påvirker børnene.

Men min personlige vurdering er, at hvis man ikke finder det forsvarligt at åbne uden at udøve vold på det pædagogiske, så skulle man ikke åbne. Alternativt at man åbner og accepterer en lidt forhøjet risiko.

Jeg kan godt tænke at det kan virke lidt omsonst, hvis først det smittede barn er ankommet.

Jeg tænker også af og til at afspritning kan være lidt en sovepude i alt det her, ikke kun i institutionssammenhæng. Det er da et effektivt våben man skal efterstræbe at bruge, men samtlige overflader konstant virker som utopi.

Ja, enig. Man vil sikkert sige at det handler om at reducere risici.

Men man burde have inddraget pædagogisk ekspertise ift. at udarbejde reglerne. Nogle ting som fx hyppig håndvask og hygiejne tænker jeg sagtens man kan arbejde med på samme måde, som man har temaforløb om alt muligt andet. Men distanceregler og omkalfatring af de fysiske rammer virker på mig uigennemtænkte.