Snak

Mener du der er statistisk signifikans nok til at konkludere at 1% af Danmarks befolkning skal dø?

Ja? Hvordan kommer du frem til noget andet? R0 er estimeret til mellem 2 og 2,5 og umiddelbart er det ikke modsagt nogen steder. IFR dødelighed er estimeret til ca 1%, og igen er det ikke indtil videre modsagt nogen steder.

Kan høre man aldrig har udviklet en vaccine til en corona-virus før. At det blot at blive ved hvis det varer 3-4 år før den kommer? Hvad hvis den aldrig kommer?

Hvis det er umuligt at udvikle en vaccine, så må vi jo udrydde den virus på den hårde måde, med en betonfast nedlukning i en 6 uger, hvor absolut ingen får lov til at gå udenfor. Det vil være irriterende. Derfor er det da bestemt at foretrække, at vi kan lave en vaccine. I forhold til hvor svær en vaccine er, så tag gerne i betragtning, at der aldrig rigtigt har været en grund til at lægge sig i selen for at lave en.

Hvad er alternativet? At vi bare skal acceptere, at vi konsekvent har en virus i omløb, der har en IFR på 1%?

Skulle vi ikke bare få lukket hele oplevelsesindustrien med det samme, tænker du?

Det blev da pludseligt langt kedeligt at være dansker, det var en grim omgang livskvalitet vi skar væk der.

Hvis din livskvalitet afhænger af oplevelsesindustrien så har du i grunden en sørgelig tilværelse. Det sagt, så er der en ret åbenlys forudsætning for at have livskvalitet: Man skal først og fremmest være i live.

Det er jo grundet forandringsaversion og et samfund hvor meget efterhånden handler om instant gratification. Det hele skal gerne være nemt, ikke stille for mange krav til en, og give en hurtig nydelse - en tur i dopaminkarussellen.

Jeg siger ikke, at vi kan eller skal undvære alt det, du nævner, men det kommer jo nok til at være i en anden udgave, der stemmer overens med den virkelighed, som vi nu befinder os i. Verden kræver lige pludselig noget mere af os og har tvunget nogle forandringer ned over os.

Jeg er enig i, at vi alle lider afsavn lige nu, og livskvaliteten er forandret og nok også nedsat mærkbart for mange. Men det betyder jo ikke, at vi ikke kan tilpasse os den nye virkelighed. Det kræver jo bare noget af os. Accept af forandringer, nytænkning, nogle ting går desværre bort, imens andre opstår og tager deres plads. Forhåbentlig kan vi vende tilbage til en normal hverdag igen, og forhåbentlig er det ikke en ny normal hverdag, hvor epidemien hænger over os som et sværd, men en hvor coronavirus ikke dikterer vores gøren og laden. Men vi skal da udnytte det og lære af det, for kriser kan jo være gnisten, der tænder den kreative flamme og skubber os videre og højere end før.

Jeg har for eksempel besluttet mig for at lære klaver, det er ikke sikkert, at jeg havde taget den beslutning uden corona. Det er selvfølgelig ikke et vildt spring, da jeg allerede spiller saxofon og guitar, men alligevel. Når vi bliver skubbet ud af vores komfortzone udvikler vi os. Eller giver op og står stille eller falder tilbage. Men hvorfor vælge det sidste?

https://www.dr.dk/nyheder/indland/serum-institut-30-80-gange-flere-smittede-end-tal-viser

Tænker da ikke at deres tal er trukket ud af røven?

Det er ikke en lang artikel, men jeg skal gerne sakse det vigtige.

Statens Serum Institut går ud fra, at det reelle antal smittede i Danmark er 30-80 gange højere end det antal, der bliver påvist. Antagelsen sker på baggrund af undersøgelser fra blandt andet Tyskland og Island.

Der er rigtig meget smitte ude i det danske samfund, og der er et kæmpestort mørketal.

Det fremgår desuden, at undersøgelser af 1.000 bloddonorer tappet i perioden 1.-3. april i Region Hovedstaden viser, at 3,5 procent af dem har været smittet med coronavirus.

Overføres den statistik til befolkningen, så har 65.000 personer muligvis allerede været smittet 26. marts.

Hvad var det, jeg sagde, om skæve statistikker? Nej, dårlig metode bliver ikke til god metode bare fordi en kendis gør det. Når vi begynder at have udbredt massetestning på plads og de massetests bekræfter scenariet, så begynder vi at have grund til at tro på tallene. Men indtil det sker, så er det stadigvæk usikre tal.

Undersøgelser fra Island og Tyskland? Måske og måske ikke de rigtige antistoffer i blodet på en alt andet andet end repræsentativ stikprøve af befolkningen? Du behøver jo ikke min hjælp til at regne ud, at når det er grundlaget for tallene, så er tallene ikke voldsomt pålidelige.

" Hvis din livskvalitet afhænger af oplevelsesindustrien så har du i grunden en sørgelig tilværelse".

Er der intet som dine debat- og politiske modstandere kan skrive der kan have bare et gran af sandhed ? Skal alt angribes med personlige svinere?
Jeg er med på at Hausser, Henrik Dahl osv osv kan have nogle skøre holdninger, men af og til kan de jo ramme et eller andet, som måske ikke fortjener den modtagelse det får. Det er som om iveren efter jorde visse personer overtager for fornuften.

Fjerner du alternativer, fjerner du potentielt nytte eller livskvalitet, om man vil. For den enkelte er det måske markant, at de ikke kan stå at skrige på Brøndby Stadion eller skal gøre det på Max 25% kapacitet med 2 meter mellem. At kalde det en markant nedgang på generelt plan, vil jeg dog kalde et stretch, hvis ikke det er underbygget. At du må substituere med et alternativ, betyder jo ikke at alternativet ikke bidrager til livskvalitet.

Livskvalitet bliver et fattigt begreb, hvis det primært handler om oplevelser i flok. Personlig har jeg fundet masse kvalitet i udfordringer og mere tid med kæresten og køteren. Især muligheden for at planlægge dagen mere selv og eksempelvis tage en tur i kajakken eller en runde disc golf før "arbejdsdagen" starter.

Videre er det lidt hyklerisk, når man vil ofre "de udsatte" på alteret, hvis man så kan komme på Volbeat koncert. Det er at antage, at de udsatte ikke har nævneværdig livskvalitet, hvilket er pænt arrogant. Anekdoter er farlige, men her er et eksempel. Mine svigerforældre gik på pension for et par år siden. Han købte sig en Grand Banks, som han har drømt om i 20 år. Tanken var at ham og svigermor skulle sejle de norske fjorde tynde, og bruge de kommende år sammen og med børn og børnebørn. Det har han knoklet røven ud af bukserne for i 40 år. Det lyder som livskvalitet for mig, men så har han også KOL i mild grad. Det smider ham i risikogruppen. Jeg tror der er ganske mange pensionister derude, med gode år i sig endnu, som har et par skavanker, men også oplevet et nyligt opsving i livskvalitet, fordi de har fået tid at bruge på det de har lyst til. Er det mindre værd, end den livskvalitet man må afgive for at droppe Volbeat en sommer, bare fordi de er "udsatte" alligevel?

Enig.
For mange kan simpelthen ikke lade være at blive personlige og hånlige, når de møder andre holdninger. Det bremser lidt debatlysten, og det er ærgerligt for ind i mellem synes jeg der er nogle spændende samtaler. Men lige nu er der meget mundhuggeri om hvem der er mest idiot.

Hvad siger i til at fx OB sender spillere hjem og de får lønkompensation ? Mange klubber gør det samtidigt med at de har en rig ejer som i OB ( Leasy mv ) ?

Black Spider

Ja? Hvordan kommer du frem til noget andet? R0 er estimeret til mellem 2 og 2,5 og umiddelbart er det ikke modsagt nogen steder. IFR dødelighed er estimeret til ca 1%, og igen er det ikke indtil videre modsagt nogen steder.

Kan du ikke lige gøre os en tjeneste og dokumentere det?

Du er noget sensitiv, SirC. Jeg lavede sjov med Henrik Dahls sammenligning, i særdeleshed efter Pinks nærmeste maleriske forsvar for hvor voldsom adfærdsændringen var for ham. Der var ingen personlige svinere i det. Alligevel føler du dig tydeligvis ramt. Hvorfor?

Og jeg er egentlig ikke ude på at jorde Hausser. Men han agiterer for at løbe en risiko, der potentielt kan få titusindvis af mennesker slået ihjel. Det tror han selvfølgelig ikke vil ske, men hvad gavn gør det, hvis hans risikovurdering er forkert?

Derudover er jeg egentlig lidt overrasket over, at du mener, jeg angriber alt med personlige svinere. Jeg har været hård ved Steve, Hausser og en enkelt gang Villafan, men derudover er det da begrænset, hvem jeg sviner til. Der var en diskussion med Matias for nyligt, hvor jeg åbnede lidt hårdt ud, men det var mest positionering, og vi endte jo i bund og grund med ikke at være specielt uenige.

Lidt apropos anekdoter og udokumenterede observationer. Jeg har en amerikansk udvekslingsstudent, som har valgt at blive i Norge, da han skal levere Master og deltage i et internship bagefter. Apropos det med isolation, er han lidt i den gruppe, især da han bor i den samme søvnige turistby som mig. Han havde lyst at snakke lidt om sin opgave, så den anden dag gik vi en runde disc golf, hvor han knuste mig, og snakkede om den og løst og fast. Han havde en lidt interessant observation. Ser man på verdensplan, har man folk som Boris, Trump, og Bolsonaro, som benægtede Covid-19, til den kørte dem over. Samme typer, også i befolkningen, benægter ofte ting som klimaændring, undertrykkelse af minoriteter, kønsdiskrimination og meget andet.

Hvorfor egentlig, diskuterede vi. Er det menneskesyn, syn på personlig frihed/rettigheder, økonomi, angst for ændringer, eller noget helt andet?