Snak

Nej, det gør jeg ikke. Det er underodnet, om din fantasi spiller dig et puds og du derfor føler dig forfulgt af forestillingen om, at jeg tror du har slette motiver. Jeg gider ikke spekulere i det, fordi jeg ikke gider spekulere i det. Det hænger i min verden sammen med tid, at jeg ikke gider bruge på at finde ud af, hvorfor du ikke accepterer pointen.

Jeg tager ikke fejl ved den helt basale forståelse af, at hån og nedladende kommentarer også har til formål at lukke munden på den man retter skytset mod.

Jeg mener ikke det er kontroversielt, at flertallet oplever forringelse af livskvalitet. Det er det, jeg har skrevet.

"... hvis man omvendt agiterer for, at livskvalitet er andet og mere end forbrug, så er det pludselig smagsdommeri"

- Jeg har skrevet, at det ender i skyttegravskrig, hvis man går til nedladende kommentarer, som binder sig til den subjektive forståelse af, hvad livskvalitet er. Jeg har ikke sagt, at man ikke kan udfordre synspunktet - tværtimod har jeg skrevet, at det kun er rimeligt at gøre.

Black Spider

Livkvalitets-diskussionen er stoppet herfra, da jeg kom i tanke om holocaust.

Det er en realistisk antagelse, men er den rimelig? Problemet er, at det er i den mest positive ende af spektret. Hvad har du nogensinde planlagt, hvor din forudsætning var de mest positive antagelser? Svaret er absolut intet. Og det ved du jo udmærket godt.

Men hvis 0,3% fungerer bedre for dig, så lad os da bruge den i stedet for. Du vil fuld genåbning. Covid-19 kommer til at ramme stort set hele befolkningen. Det koster 0,3% af befolkningen livet. Kan du leve med det?

Hvorfor skulle den være urimelig?

Og husk hvem der dør af Corona. Så længe du er i stand til at beskytte de svageste, vil du se et langt lavere dødstal end 0,3%. Med Corona test og antistof-test, er der ingen grund til at tro vi ikke kan gøre det langt bedre end hidtil. Vi blev jo taget på sengen til at starte med.

Og selv hvis 0,3% af Danmark befolkning døde med Covid-19, så er du stadig nødt til at huske den ganske kraftig korrelation der er med anden dødsårsag, så på papiret vil det samlede dødstal i befolkningen være mindre end de 1,3%, da dødårsagen blot skifter navn.

Da var det antageligvis ikke indspark til noget jeg har skrevet, da jeg reagerede på en påstand med adjektiver i.

@Matias

Nej, det gør jeg ikke. Det er underodnet, om din fantasi spiller dig et puds og du derfor føler dig forfulgt af forestillingen om, at jeg tror du har slette motiver. Jeg gider ikke spekulere i det, fordi jeg ikke gider spekulere i det. Det hænger i min verden sammen med tid, at jeg ikke gider bruge på at finde ud af, hvorfor du ikke accepterer pointen.

Men det er ikke sikkert min fantasi spiller mig et puds. Potentielt kunne det også være manglede selverkendelse fra din side, eller manglende mod til at stå ved at du kommer med implicitte antagelser. Hvis jeg var dig ville jeg øve mig gevaldigt i at udtrykke mig mere direkte, også selvom det potentielt giver modparten bedre muligheder for at afvise dine påstande. Dette er en generel kritik.

Jeg tager ikke fejl ved den helt basale forståelse af, at hån og nedladende kommentarer også har til formål at lukke munden på den man retter skytset mod.

Selvfølgelig gør du det. Det kan være helt umiddebart, som når man råber pis/lort når man slår sin tå. Eller som når man hjemme fra sofaen råber at fodboldspilleren i TV skal tage sig sammen. Her har det næppe til formål at påvirke noget/nogen. Eller det kan være et frustret forsøg for at rystet noget fornuft ind i modparten, for at få ham til at bruge flere resurser på at tænke noget igennem, hvor man ikke lige har overskud til at pensle ud selv. Det kan også være en retributivistisk straffe, der ikke har noget yderligere formål. I.e. at påføre den anden smerte for en eller anden overtrædelse af en social konvention.

Jeg siger ikke at alle ovenstående funktioner er gode, eller produktive, men eftersom du formentlig anerkender at mishagsytringer kan have disse funktioner, anerkender du også at de ikke nødvendigvis har til formål at lukke kæften på modparten.

Det var bare en hurtig liste over funktioner af den slags ytringer.

Bosse. Det er rigtigt, det var ikke et af dine indlæg, jeg reagerede på.

Hvis graden af irritation der er at finde i denne tråd er alment gældende, kunne det indikere at indelukningnen, begræsningen i frihed og angsten har en betydning for folks mentale tilstand. En ting jeg ikke hører særligt tydeligt i debatten er at det er de svageste der betaler den højeste pris for indespærringen. Børn i svage familier får ikke undervisning og volden stiger. Ældre der bor på plejehjem kan ikke se deres pårørende.
Ifølge ældre sagen så lever plejehjemsbeboere "i gennemsnit 2 år og 8 måneder på plejehjem. Knap en tredjedel bor der mindre end et år." Strategien om at hive plasteret af så langsomt som muligt betyder at de måske ikke får ordentlig kontakt til deres pårørende i et år. Det vil for en 1/3 af plejehjemsbeboerne være ind til de dør og for hele populationen ca 1/3 af deres resterende liv. Spørgsmålet er hvad man ville vælge i den situation hvis man havde frihed. Løbe risikoen? Ville man foretrække at smitten hurtigt blev spredt i samfundet, så man hurtigst muligt kunne se sine pårørende igen. Jeg ved det ikke, idet jeg ikke står i den situation, de fleste på plejehjem kan så heller ikke redegøre for tydeligt for deres præferencer pga demens. Men jeg vil umiddelbart tro at svaret ville være rimeligt klart: hive plasteret af så langsomt som muligt strategien, går aller mest ud over de aller svageste. Samt naturligvis dem i den privat sektor. Folk i den offentlige sektor (mig selv inklusive) med familie har et begrænset tab og kan sikkert om et til to års tid få en superbillig bolig. Selvfølgelig er der enorme sociale og psykologiske omkostninger ved den valgte strategi.

Jeg skal ikke øve mig gevaldigt på at formulere mig således, at alle der render rundt med forfølgelsesparathed, ikke reagerer som dig i dette tilfælde :) Du må stole på, at det jeg skriver, er det jeg mener. Og helt ærligt, hvis jeg havde ment noget andet, noget der ikke er positivt, hvilken forskel gør det så? Det er da ligegyldigt.

"Det kan være helt umiddebart, som når man råber pis/lort når man slår sin tå. Eller som når man hjemme fra sofaen råber at fodboldspilleren i TV skal tage sig sammen"

- Det bliver for polemisk. Præmissen er selvfølgelig, at der er minimum to aktive parter i snakken. Jeg er enig i, at jeg ikke har været ude på at lukke munden på Michael Lüftner, efter han havde lavet sin tolvte graverende fejl i en kamp.

Da beklager jeg misforståelsen. Min fejl. Godt jeg stoppede mig selv før jeg fandt h-tasten.