Snak

clausp

Med fare for at få Redondo på nakken igen, så sætter du en fed, tyk streg under hvor ubegavet du er her. Du har jo simpelthen intet, som i INTET, forstået.

Det er nemlig rigtigt Claus, 5, 3, 2,6, 2,1, 1,5, 1,2. Ligemeget, luk lortet.

Det kan ikke blive vildt nok for dig.

Om det er 2.6 eller 2.1 (som var det ellers korrekt beregnede tal på det tidspunkt) er sådan set et fedt.

Edit: SSI havde i øvrigt ikke regnet forkert. Der var blevet fremhævet et forkert tal i en figurtekst, men grafen og dermed beregningen var korrekt.

Men det korrekte tal var så 1,5 og så er det pludselig ikke ligemeget.

SSI skulle have holdt sig helt ude af det regnestykke.

´Før du svarer, skal du forlade ansvaret for proportionalitet i anerkendelse af et ekstremt forsigtighedsprincip,´ skrev Per Okkels til Søren Brostrøm.

Og så fik gråspurven ellers med M109eren..

Men det korrekte tal var så 1,5

Nej, Hausser. Det korrekte tal d. 29. marts var 2.1.

Med data for ugerne efter d. 29. marts er det blevet revideret til 1.5. Men de data havde man af gode grunde ikke tilgængelige d. 29. marts.

Hvis du plotter tallene der var tilgængelige d. 29. marts ind i statistikprogrammet R, så får du stadigvæk et smittetryk på 2.1 d. 12. marts.

SSI skulle have holdt sig helt ude af det regnestykke.

De blev bedt om at beregne det.

Prøv at kigge på figur 3 i denne her rapport:
https://files.ssi.dk/Prognose%20for%20epidemiens%20fremtidige%20udvikling%2030032020

Som det ses er de 2.1 medianen. Intervallet hvori smittetrykket kan ligge d. 12. marts spænder fra 1.2 til 3.8.

Foreløbige undersøgelser offentliggjort 23. april fra University of Glasgow om tab af leveår, viser i øvrigt også at de der dør af Covid-19 bestemt ikke alle var nogen der lå for døden.

Korrigeret for underliggende sygdomme, viser deres resultater at medianen af tabte leveår hos mænd der er døde med Covid-19 er 13 år, og hos kvinder 11 år.

https://wellcomeopenresearch.org/articles/5-75

I UK har de siden pandemien ramte i midten af marts rundet 60.000 flere døde end det historiske gennemsnit for de sidste fem år.

Jens

Foreløbige undersøgelser offentliggjort 23. april fra University of Glasgow om tab af leveår, viser i øvrigt også at de der dør af Covid-19 bestemt ikke alle var nogen der lå for døden.

Korrigeret for underliggende sygdomme, viser deres resultater at medianen af tabte leveår hos mænd der er døde med Covid-19 er 13 år, og hos kvinder 11 år.

Nu har jeg ikke kunnet finde generelle data på gennemsnitsdødsalder fra andre lande, men det harmonerer ihvertfald ikke med en dansk kontekst, hvor de døde i gennemsnit er over vores gennemsnitslevealder og er multisyge.

I Sverige er halvdelen af de døde fra plejehjem og de har sjældent langt igen. Så skal den analyse holde stik, så de resterende tabe i gennemsnit 20 leveår og det tror jeg næppe er tilfældet heller.

clausp

Med data for ugerne efter d. 29. marts er det blevet revideret til 1.5. Men de data havde man af gode grunde ikke tilgængelige d. 29. marts.

Det korrekte tal er 1,5

Jeg er ligeglad om de mangler data og forudsætninger, eller om deres model bare ikke er god nok, det er forkert.

Har de ikke bedre forudsætninger for at regne på det, skal man lade være. Det vil også være langt mere ansvarligt når nu man alligevel har undermineret sundhedsmyndighederne.

@Bosse1983:

Når medierne ringer en person med indsigt op og skal have 5 hurtige linjer til artikel, bliver det næsten altid noget lort. Det har jeg selv oplevet flere gange og at kompleksitet ikke kan forsimples på den måde fremstår nærmest fordækt og unddragende. Det er ret skørt, men det er tydeligvis sådan hjernen fungerer hos et antal.

Det er en enormt interessant problematik. Jeg oplever det samme gennem mit arbejde. Beskæftiger man sig på videnskabelig vis med samfundet og de mennesker der bor i det, så vil de historier der kommer ud af ens undersøgelser ofte være nuancerede og komplekse af den simple grund at det er mennesker og samfund af natur.

Men skal du sælge den ene eller den anden historie til en journalist fra TV2 eller DR, så er der simpelthen ikke plads og tid (og hvad ved jeg) til at få kompleksiteten og nuancerne med - medmindre man er så heldig at den der har ringet dig op laver en dybdeborende artikel med en fleksibel dødlinje (hvilket heldigvis stadig sker engang imellem).

Jeg tror at årsagen til dette varierer. I nogle tilfælde er det fordi det skal gå hurtigt. Andre gange tror jeg det bunder mere i en frygt for ikke at kunne "sælge" den besværlige historie. Endelig har jeg også oplevet journalister som virker til selv at have svært ved at forstå den komplekse og nuancerede historie.

Hvad end årsagen er, er det dog en trist tendens for den forfladiger ikke bare den forskning som ligger til grund for de mange interessante og ikke mindst givtige historier men også folks forståelse af verden. Og i den aktuelle forbindelse ser vi det komme til udtryk i mange folks (skal vi bare kalde det) forsimplede forståelse af Covid-19-situationen.

Samtidig må man jo så også se indad og erkende at evnen til at formidle de komplekse og nuancerede historier på en forholdsvis kortfattet måde som alle kan forstå er en væsentlig del af det at bedrive forskning og deslige (i dag). Og dét peger så i retning af en anden del af problematikken som er mindst lige så interessant, nemlig at der så er nogle forskere som hurtigt bliver lidt for gode til den slags - hvis du forstår hvad jeg mener.